Læserindlæg: Ros til Masterplanen – Gråsten Skole bevares med respekt for historien

Gråsten Skole. Arkivfoto

Gråsten Skole. Arkivfoto

28. juni 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Erik Lorenzen, medlem af byrådet for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Masterplan for Gråsten Skole

Hvor var det skønt at både se og høre hvordan Masterplanen for renovering af Gråsten skole fik rosende ord med på vejen på dagens byrådsmøde og det af alle politiske partier.  Det var i forhold til bevarelse af især den gamle hovedbygning,  der bliver det centrale midtpunkt og hvor det oprindelige indgangsparti bliver genskabt.

Det var i forhold til den inddragende proces hvor det samlede personale, skolebestyrelsen og eleverne har været inddraget  og gennem flere møder, har haft stor indflydelse på hvordan masterplanen ser ud. Der var ros til forvaltningen for at facilitere processen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt dette set i lyset af at blækket ikke var tørt i sidste års fælles budgetaftale før partiet Venstre trak en kanin op af hatten og ville have undersøgt muligheden for, at rive hele skolen ned og bygge en helt ny skole i Gråsten.

Et forslag uden på forhånd at have inddraget personale, forældre og elever. Et forslag der ikke ville have bevaret den oprindelige skolebygning. Et forslag der ikke havde været drøftet i den netop afsluttede budgetproces. Et forslag der ville have taget en stor del af de 500 mio. kroner et enigt byråd har afsat til skolerenoveringer i skolernes årti.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ofte er det godt at stå fast ved de beslutninger der er taget og som et flertal i byrådet også gjorde  i efteråret 2024 og vi står nu med udsigten til en fremtidssikret folkeskole i Gråsten, når renoveringen er afsluttet.

Det er jeg både glad og stolt over at have været medvirkende til.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...