Læserindlæg: Skansegården er igen midt i en krig

8. april 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Svend Erik Petersen, Socialdemokratiet, skriver:

Krigen er vendt tilbage til Skansegården. På den ene side den nye ejer og hans tilhængere og på den anden side Peter Hansen og hans tilhængere. Hvem er de gode og hvem er de onde. Eller er det JV eller en medarbejder ved kommunen?

Det gælder livet for Skansegården.

For mig er ingen af parterne skurken. De rigtige skurke sidder ovre i København. De købte den historiske gård og i øvrigt alle fire gårde langs Grønnekærvej. For at sikre området. Dette måske Danmarks mest historiske område.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nu helt åbenbart, at det hele tiden har været deres plan at ødelægge Skansegården mest muligt. Netop den gård som lå midt i slagmarken mellem skanserne. Da de havde ødelagt gården mest muligt, satte de den til salg til højest bydende og overlod slagsmålet om dens eksistens til den nye ejer og byrådet.

Det er så nederdrægtigt og forkert, at jeg dårligt har ord for det.

For mig er det helt uvirkeligt og totalt ødelæggende med et nybyggeri for det historiske blik, som området giver når man ser ud over det fra toppen af Grønnekærvej og over mod Spar Es.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gården falder i næsten ét med terrænet. Både farvemæssigt og landskabsmæssigt. Hvis du er i tvivl så kør selv op og tag et kik ud over terrænet. At opføre et nyt moderne to-etagers hus på det sted vil fuldstændigt ødelægge historiefortællingen og er helt ødelæggende for konteksten.

Det burde statens medarbejdere da i høj grad også kunne se og sørget for at bevare gården – ja måske endda give den et nyt stråtag, som nok var den oprindelige tagbeklædning. Det er vel det de får løn for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg forstår skam godt ejeren, som her har erhvervet en flot beliggende grund i Danmarks nok mest historiske område. Ligeså også Venstres byrådsmedlem, Peter Hansen, som kæmper for at bevare det historiske i dette unikke kampområde.

Hvis jeg havde magt som agt – havde jeg pålagt staten at købe ejendommen tilbage og så få den restaureret. Det er den eneste rigtige løsning på den sag.

I øvrigt så bør forfald aldrig blive begrundelse for, om en ejendom er bevarelsesværdig eller ej. Det er en farlig vej at betræde for Danmarks bevaringsværdige bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jepser tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...