Læserindlæg: Skole-elever hen over grænsen

31. juli 2013 Debat

Byrådsmedlem og Regionsrådskandidat Jørn Lehmann Petersen, Socialdemokraterne, skriver:
Men behøver branding kun at omfatte kulturelle tilbud?

Hvorfor ikke i stedet satse massivt på vores grænsenære beliggenhed og integrere det i undervisningen i Folkeskolen?

Derefter kan vi i samarbejde med vore tyske naboer i fællesskab brande os på et helt anderledes og unikt undervisningstilbud.

På foranledning af SPD i Schleswig og Det Tyske Mindretal i Danmark drøftede vi sammen med skolefolk syd for grænsen mulighederne. Konkret er det udmøntet i et forslag om at danske elever kommer på lejerskole i Tyskland – og omvendt for tyske elever. Fordelen er at eleverne modtages, undervise og deltager i arrangementer på nabolandets vilkår og alt foregår på nabolandets sprog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne udfordres derigennem meget tidligt både sprogmæssigt og kulturelt samtidig med, at de får mulighed for at knytte nye venskaber.

Desværre har vi i Danmark grundet centrale udmeldinger mest fokus på undervisning i engelsk. Men Tyskland er stadig Danmarks største handelspartner. Tidligere var Sønderjylland via TV eksperter i tysk, men disse muligheder er forbi. Derfor et udpræget behov for nytænkning.

Ingen andre kommuner i Danmark end de sønderjyske kan med lethed og for så få omkostninger udnytte de grænsenære muligheder. Jeg ser gerne at projekt Global House, der i Sønderborg er en del af fremtidens folkeskole, følger op på mulighederne. Men også andre kommuner i Sønderjylland bør følge med. Sammen kan vi brande os på kopisikrede undervisningstilbud!

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. oktober 2023 Augustenborg, Erhverv

Ingen færge mellem Als og Ærø resten af ugen

2. oktober 2023 Augustenborg

Ærøfærgerne skriver på deres hjemmeside, at der ikke sejles mellem Als og Ærø resten af ugen frem til søndag. Det skyldes tekniske problemer, skriver rederiet. Lørdag kolliderede Færgen Skjoldnæs med en mole i Fynshav. Kollisionen gik ud over agterrampen på færgen, som har fået et skub, forklarede Thomas Norrild, økonomichef ved Ærøfærgerne. Skjoldnæs sejlede som […]

Læs mere...