Læserindlæg: Socialdemokratiet ønsker nyt liv og leg i naturen på Kær Vestermark

Arkivfoto

Arkivfoto

27. juli 2025 Politik Skrevet af: Redaktion

Erik Lauritzen, Borgmester, Socialdemokratiet, Tom Hartvig Nielsen & Charlotte Riis Engelbrecht henholdsvis Formand og næstformand for udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter, Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Socialdemokratiet arbejder for en Naturlegepark på Kær Vestermark

På det seneste møde i udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter, godkendte udvalget den endelige masterplan for udviklingen af Kær Vestermark som Center for Verdensmål. Allerede i dag er Kær Vestermark centrum for en lang række aktiviteter som sætter fokus på bæredygtighed og bringer børn, unge og voksne tættere på naturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Kær Vestermark er der skabt en lang række muligheder for outdooraktiviteter. Foreninger, borgere, naturvejlederne og kommunens institutioner bruger aktivt det gamle øvelsesterræn. Ét af de bærende elementer er Naturskolen og Naturvejlederne som året rundt afholder et hav af aktiviteter for kommunens skoler, dagtilbud, borgere i alle aldre, virksomheder og kommunale institutioner.

Derudover er naturcenteret på Kær Vestermark hyppigt besøgt af kommuner og naturinteressenter fra hele landet for at samle inspiration og se hvordan vi i Sønderborg Kommune arbejder med naturen som en central del af et aktivt og sundt liv. Med masterplanen sættes rammerne for den fremtidige udvikling af området.

Artiklen fortsætter under annoncen

For vi ønsker i Socialdemokratiet og i byrådet, at Kær Vestermark i endnu højere grad end i dag, bliver et sted for alle. Et sted for leg, læring, fysisk og mental sundhed, i naturen. For socialdemokratier har det været vigtigt at få indskrevet planerne om at omdanne den gamle militære forhindringsbane til en motionsbane for alle aldre og med adgang for borgere med handicap.

I det foreslåede projekt udvikles motionsbanen med fire spor hvoraf det ene bliver for kørestolsbrugere. Den byder på fysiske træningsmuligheder for alle og bliver det perfekte sted for den aktive familie, idrætsforeninger, skoleklasser med flere. For os i Socialdemokratiet har det været vigtigt, at vores medlemmer af udvalget formand Tom Hartvig Nielsen og næstformand Charlotte Riis Engelbrecht har sikret at der i planen er indarbejdet mulighederne for at etablere en Naturlegeplads i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi ser det som helt oplagt, at Kær Vestermark bliver centrum for en større Naturlegepark, med inspiration fra for eksempel Madsbyparken og Riplay i Ribe. Et stort naturlegeområde, hvor borgere, turister, foreninger og institutioner kan tilbringe mange gode timer med leg og aktivitet i naturen.

Et så stort projekt vil kræve opbakning fra fonde og en større økonomisk prioritering fra byrådet, men for os er det den helt rigtige prioritering. Vi ønsker at skabe en endnu mere attraktiv kommune at bo, leve og flytte til, her tror vi på at initiativer som dette er af stor betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi i Socialdemokratiet kommer til at gå til budgetlægningen for det kommende år, med ønske om at der igangsættes arbejdet med at beskrive og kortlægge hvordan en naturlegepark på Kær Vestermark kan realiseres.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...