Læserindlæg: Sønderborg Kommune skal styrke medarbejdernes viden om LGBTQ+

Arkivfoto

Arkivfoto

18. august 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Hans Georg Henningsen, Kim Kugel, Timm Bøttger og John Brandt, SF Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Sønderborg skal gå forrest. Respekt og ligeværd i mødet med LGBTQ+ borgere

Op mod 10 procent af befolkningen er LGBTQ+. Det gælder både unge og ældre. Mange oplever stadig, at mødet med systemet kan være præget af uvidenhed og manglende forståelse, uanset om det er i ældreplejen, i skolen, i daginstitutionerne eller hos en sagsbehandler.

Sundhedsstyrelsens har netop lanceret et gratis e-læringskursus til ældreplejen et vigtigt skridt. Men vi er ikke i mål, hvis vi kun holder det til ældreområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange skoler, børnehaver, vuggestuer og forvaltninger mangler også konkret viden til at forstå de udfordringer LGBTQ+ personer kan stå med. Hvis vi udvider kompetencerne her, kan det gøre en enorm forskel for trivsel og tryghed i hverdagen.

Derfor bør Sønderborg Byråd og forvaltningen vise handling og sikre, at medarbejdere på tværs af kommunens områder får styrket deres viden om LGBTQ+ forhold. Det handler om respekt, ligeværd og anerkendelse. Hele livet og på alle områder.

Artiklen fortsætter under annoncen

At vi taler om dette netop nu, giver ekstra mening. Sønderborg Pride Week, er netop startet. En uge hvor vi fejrer retten til at være sig selv. Det forpligter også kommunen.

Lad os derfor starte med det gratis kursus fra Sundhedsstyrelsen til ældreplejen for når kurserne ovenikøbet er gratis, ja, så er vi da tilpas meget sønderjyder til at kunne kende et godt tilbud, når vi ser det.

Ingen skal tvinges til at skjule, hvem de er, hverken som barn, voksen eller ældre. Det ansvar bør vi som kommune tage på os.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...