Læserindlæg: Sønderborg skal øge adgangen til naturen

Arkivfoto

Arkivfoto

25. december 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Kirsten Bachmann, gruppeformand for Slesvigsk Parti og formand for Teknik-, By- og Boligudvalget, skriver:

Læserindlæg: Vandrestien omkring Kær Halvø har længe været på både tegnebrættet og forhandlingsbordet. Kærstien er en del af Stihandleplanen for 2018-21 og den sidste af stierne, der nu afsluttes.

Vi er allerede kommet i mål med stier som Augustenborg-Fynshav, Lillehavstien og den sidste del af Nybølnorstien. Selvfølgelig skal der også på Kær Halvø skabes let adgang til kyst og natur, hvilket giver muligheder for hverdagsaktiviteter og vandreture. Det bidrager til nye oplevelser for både lokale og turister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter etableringen af de fire stier gælder det om at prioritere vedligeholdelse og opkvalificering af de eksisterende stier. Jeg mener, at nogle stier bør efterses og forbedres, så de bliver mere tilgængelige for mennesker med handicap samt for familier med barnevogne eller småbørnscykler.

Alle skal kunne færdes sikkert på dem. Det er pengene værd. Undersøgelser viser, at nærhed til og adgang til grønne områder øger følelsen af sundhed, nærhed og livskvalitet. Stierne skaber adgang til natur- og kulturoplevelser og binder landskaber og oplevelsesmuligheder sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis vi gør det rigtigt, kan stierne tilbyde variation og muligheder for alle – uanset om man ønsker en daglig gåtur, hvor man begynder og slutter samme sted, eller foretrækker at løbe eller cykle. Det vil jeg arbejde for.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...