Læserindlæg: SONFOR mangler åbenhed – en lukket fest for de få?

SONFOR mangler åbenhed, mener læser. Arkivfoto
SONFOR mangler åbenhed, mener læser. Arkivfoto
18. februar 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Jørgen Jørgensen, Nordborg og medlem af SF-Sønderborg, skriver

Læserindlæg: De sidste par dage har der i offentligheden været en meningsudveksling mellem lokale borgere og Sonfor om overløb af kloakvand til en bæk ved Surløkke. Forurening er selvfølge ikke godt, og må ikke ske.

Direktøren for Sonfor har derfor forsvaret sin virksomhed. Men hvem er Sonfor egentlig?

Vi borgere møder dem i dagligdagen, når de henter vores skrald, eller sender en regning for afledning af vores spildevand, eller sender en regning for vores fjernvarme. Og så møder vi dem i dagspressen, når borgerne kritiserer medlemmer af Sonfor bestyrelsen for at give sig selv lønforhøjelse, eller for at ansætte for mange direktører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men hvorfor er fjernvarmen så dyr spørg min nabo? Ja det er det lidt svært at finde ud af. Sonfor er et aktieselskab, der ikke synes sig omfattet af offentlighedsloven, på samme måde som Sønderborg kommune er. Kommunen er i øvrigt ene ejer af Sonfor A/S.

Bestyrelsesreferaterne giver meget lidt indblik i og information om aktiviteter og beslutninger truffet af bestyrelsen, der består bl.a. af 5 byrådsmedlemmer og hvis formand i øvrigt er Ellen Trane Nørby. Referaterne, fyldt med fagbegreber, forkortelser og indforstået terminolog, virker mere som til internt brug, og ikke rettet mod den brede offentlighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil man som bruger undersøge, hvorfor Fjernvarmen er steget med mere end 100 % indenfor de sidste par år, er der ikke meget hjælp at hente i bestyrelsens referater eller i de vedhæftede bilag, som man som borger i øvrigt heller ikke kan få adgang til.

Det virker mere som en lukket fest.

Der er småt med åbenhed og viljen til transparens. Og man bliver lidt bekymret for, om der er nogen form for politisk kontrol med virksomheden. Hvilket er et stort problem hvis Sonfor, som ’en stat i staten’, skal implementere store dele af kommunens miljø-klima- og naturpolitik i forbindelse med trepart aftalen. Her er det vigtigt, at borgerne kan holde politikerne til ansvar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man hører om forsyningsvirksomheder andre steder i landet der går konkurs, efter uheldige økonomiske dispositioner.

Med planerne om etablering af ét stort rensningsanlæg ved Alssund til det svimlende beløb på mindst 1.3 mia.kr, som skal betales af os forbrugere, kan man godt få sved på panden, og blive bekymret for om bestyrelsen har kompetencen til sikkert at styre byggeri og økonomi.

Erfaringerne med de stigende fjernvarmepriser, og den manglende åbenhed i Sonfors aktiviteter, styrker ikke tiltroen til, at vi forbrugere kan være trygge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

19. marts 2025 Politik, Sønderborg

Borgmesteren: Vi arbejder hårdt på at blive 77.000 indbyggere, men det er ikke afgørende at nå det præcist i 2030

19. marts 2025 Politik

Alle i byrådet, bortset fra Enhedslisten, står bag målsætningen om, at Sønderborg Kommune skal have 77.000 indbyggere i 2030, men på et pressemøde efter onsdagens møde i økonomiudvalget, sagde borgmester Erik Lauritzen, at det ikke er så vigtigt, om det lige præcis er i 2030, at der skal være 77.000 sønderborgere. ”Nej, det er ikke […]

Læs mere...