Læserindlæg: Thyge Nielsen står fast – som en stopklods

8. januar 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Finn Andersen, Haarby, skriver:

Der er intet der tyder på, at 2016 blive mindre turbulent, hvad angår kaotiske tilstande på ambulanceområdet i Region Syddanmark. Underlægningsmusikken i udbudsfarcen har nu i over 16 måneder været; manglende mandskab og vagtplaner, usande oplysninger, kontraktbrud, overenskomstbrud, manglende beredskaber, bios3servicenedgang, manglende løn og tillæg, helt urimelig vagtplanlægning, manglende kendskab til dansk arbejdsmarkedsforhold osv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men da dirigent Thyge Nielsen er bevidst tonedøv, så er den falsklydende koncert fortsat – dog uden det helt store bifald.

Alt kritik er blevet slået i jorden af dirigent Thyge Nielsen.

Desværre viser det sig nu, at kritikken har været berettiget. Alt det Bios prøvede at lokke både danske og tyske reddere med, holdt ikke stik.

Simple ting som løn, vagtplaner, antal af ansatte og ansatte på lønningslisten er efter 16 måneder stadig ikke på plads og der fifles øjensynligt med det for at give indtryk af, at det fungerer. Alt undskyldes stadig med opstartsfase og ny operatør i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyske reddere er lokket her op på falske forudsætninger.

De blev lovet store månedslønninger, uddannelse og sprogundervisning. De kom slet i ambulancerne inden sprog og biosuddannelse var på plads, fastholdt både Bios og Thyge Nielsen. En virkelighed, som de tyske reddere ikke kan genkende, som redder Dirk Lenz også beskriver i pressen.

Artiklen fortsætter under annoncen

At forholdene ikke helt er som de skal være, vidner da også det faktum om, da 60 tyske reddere kalder Bios ledelse til møde, uden først at have sendt en dagsorden. Et til tider højrøstet møde der afslørede endog meget kritisable forhold.

Indicier var det helt store issue i politikernes forhold til, hvornår der skulle gøres noget i Carl Holst-sagen. Her i Ambulance-sagen vælter det med indicier, men nu også med beviser og navngivne personer, der træder frem og beskriver forholdene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dirigenten Thyge Nielsen, som selv fremhæver det at “stå fast”, som en af sine største forcer, her i ambulancesagen, fortsætter da også med at stå fast, som det eneste.

Egenskaben at “stå fast” har en stopklods jo også, men i det ligger der jo unægteligt også visse begrænsninger. Gad vide om orkesteret vågner op, før det er for sent?

Kan det virkelig passe, at der kun er to partier i regionsrådet, der ikke er tonedøve?