Læserindlæg: Trods en eventuelt coronasmittet i husstanden må børn gerne tage i skole!

13. april 2020 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Jørgen Jørgensen, SF, skriver:

Gambler Sønderborg Kommune med børn og ansattes liv og lemmer?

Noget tyder på det. Når børnene starter i institutioner og skoler i den kommende uge, burde Sønderborg Kommune gøre som i Aalborg. Her tager man nemlig sagen i egen hånd og går imod Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger, der siger, at børn og medarbejdere godt må komme i daginstitution eller skole, selv om mor, far eller en anden i husstanden er syg med Covid-19.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Aalborg siger man bliv hjemme til I har været symptomfri i mindst 48 timer.

Det virker både besynderligt og utrygt, at myndighederne er gået fra at sige, at man skal isolere sig, hvis man er smittet eller har været i kontakt med en smittet person og så til at anbefale, at børn godt kan sendes afsted, hvis der er en smittet i hjemmet.

Og hvad med de sårbare ansatte?

Og hvis disse har sårbare i husstanden?

Har politikerne i Sønderborg Kommune modet til at beskytte sine børn og ansatte?

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktionen: Seneste nyt

Når skoler og daginstitutioner åbner igen efter påske, skal børn med personer i familien, der er smittet med coronavirus, alligevel ikke møde i skole.

Det har regeringen besluttet, oplyser sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke  i en pressemeddelelse.

“Mange har været usikre på, om der er taget de rette forholdsregler, når skolerne og dagtilbud igen åbner på onsdag, siger Magnus Heunicke.

“Det gælder særligt spørgsmålet, om børn skal møde i dagtilbuddet eller skolen, hvis en i hjemmet er smittet med Covid-19. Den usikkerhed tager regeringen nu konsekvensen af”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsstyrelsens anbefaling har hidtil været, at man som udgangspunkt godt kan komme i dagtilbud eller skole, selv om en person i husstanden er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Den nye melding fra sundhedsministeren kommer, efter at flere af landets kommuner har oplyst, at de ville trodse den retningslinje fra Sundhedsstyrelsen og lade børn med en coronasmittet i familien få lov at blive hjemme.