Læserindlæg: Vi sørger fortsat for mad på bordet

18. marts 2020 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Mogens Dall, formand for Landbo Syd, skriver:

I sidste uge oplevede vi hamstring i de danske supermarkeder og selv om det var voldsomt at se på, er det ifølge eksperterne en helt naturlig reaktion.

Hamstringen var dog unødvendig, for forsyningslinjerne til danskerne er ubrudte. Der bliver arbejdet hver dag fra morgen til aften ude på landbrugsbedrifterne, og chauffører, mejerister, slagteriarbejdere og tusindvis af andre ansatte i landbrugets følgeindustri knokler for at skaffe mad på bordene til alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark er et landbrugsland, har statsminister Mette Frederiksen tidligere slået fast og modsat mange folk rundt omkring på kloden kan danskerne hver dag sætte tænderne i gode kvalitetsvarer fra økologiske og konventionelle ejendomme og hvor brug af pesticider og medicin er på et minimumsniveau. Fødevarerne er under stadig og streng kontrol, og forbrugernes tiltro til kvaliteten er stor. Faktisk er de danske produkter så efterspurgte, at landbruget ovenikøbet formår at eksportere en stor del af det, der bliver produceret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har brug for at holde sammen i en svær tid og der er brug for indsatsen i sundhedssektoren, fødevareindustrien og de øvrige sektorer, der holder Danmark i gang. Jeg tager hatten af for den kæmpeindsats, der ydes.

Vi skal fortsat tage hensyn til naturen og klimaet i alt, hvad vi gør, og hvis vejret ellers arter sig, vil der snart være fuld gang i forårsarbejdet på markerne rundt omkring i Danmark.

Det kommer også til at handle om udbringning af gylle, og vi håber på forståelse, hvis det kommer til at kildre i næserne.  Lad det være et glædeligt tegn på, at der fortsat er saft og kraft i dansk landbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – støt den lokale handel! 

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os stå sammen – hold afstand!

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...