Læserindlæg: Vi svigter de ældre, når nattevagten står alene

Arkivfoto. Plejehjem. AI-genereret foto

Arkivfoto. Plejehjem. AI-genereret foto

19. august 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Susanne Blegvad Posselt og Timm Bøttger, byrådskandidater for SF i Sønderborg samt folketingsmedlem for SF Karina Lorentzen, skriver:

Læserindlæg: 24 ældre om natten i Sønderborg Kommune til én ansat? Det er ikke i orden.

I Sønderborg er der plejehjem, hvor én nattevagt har ansvaret for 24 ældre om natten. Det vilde er, at der er andre steder i landet, hvor ansatte har endnu flere at tilse.
Måske tænker du, at det er nemt, fordi de alle sover. Men mange beboere er i dag stærkt svækkede, og mange kan ikke klare toiletbesøg selv. Skal vendes. Har demens eller er urolige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge FOA og Ældresagen oplever næsten halvdelen af de ansatte, at der hver uge er opgaver, der ikke kan udføres tilfredsstillende. Det er ikke et personligt svigt, for vi tror, at personalet gør, hvad de kan. Men at årsagen blandt andet er en stram økonomi og en forskellige demografi i kommunerne.

Vi synes, pilen peger stærkest mod Christiansborg. Hvordan kan regeringen tillade skattelettelser til dem med mest – når vi ikke har råd til at give vores syge ældre en værdig nattevagt?

Artiklen fortsætter under annoncen

Finansministeren trækker ellers den ene efter den anden milliard op af hatten for tiden, som man uforventet har ’fundet’.

Vi ville prioritere pengene på velfærden fremfor på flere penge til dem, der allerede klarer sig godt i vores samfund. Fordi omsorg, værdighed og menneskelighed er vigtigere.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...