Læsetræning med poter – nye læsevenner på fire ben

Læsehunde hjælper børn i 1.-5. klasse. Foto: Fonden for Socialt Ansvar

Læsehunde hjælper børn i 1.-5. klasse. Foto: Fonden for Socialt Ansvar

29. juli 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

For mange børn kan læsning let føles som en sur pligt. Men hvad nu, hvis man kunne læse højt for en venlig og tålmodig lytter, der aldrig retter eller griner – og som tilmed logrer med halen? På Biblioteket Sønderborg bliver dette muligt, når læsehunde igen inviterer børn til hyggelige læsestunder over seks uger.

Læsehunde er særligt udvalgte og børnevante hunde, der sammen med deres ejere er uddannet af Fonden for Socialt Ansvar. De deltager i læseforløb, hvor børn får mulighed for at læse højt i rolige og trygge omgivelser – uden pres, rettelser eller karakterer. I stedet handler det om at genfinde læseglæden og troen på egne evner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et læsehundeforløb varer seks uger, og børnene møder op én gang om ugen. Hver gang læses der højt for hunden, og efterfølgende er der tid til at lege og hygge sammen med både hund og ejer. Det hele foregår i børnehøjde og i en afslappet atmosfære.

Tilbuddet henvender sig til børn fra 1. til 5. klasse, som har knækket læsekoden, men har mistet lysten eller selvtilliden til at læse. Målet er at give læselysten et kærligt skub – med hjælp fra en firbenet ven. Hvis dit barn har brug for et læseløft og elsker hunde, så er dette måske det perfekte tilbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver blot, at barnet kan deltage alle seks gange i forløbet. Næste runde starter den 11. august 2025. Du kan læse mere og tilmelde dig via bibliotekets hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...