Lampetyveri: Peter Hansen forhøjer dusør med yderligere 25.000 kroner

12. januar 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Peter Hansen, Venstre, skriver:

Jeg har som byrådsmedlem siddet og nydt synet af de flotte PH-lamper i Byrådssalen i 16 år. Det er derfor utrolig trist at de er blevet stjålet.

Jeg har derfor besluttet at forhøje dusøren for tilbagelevering med 25.000 kroner så der vil blive udbetalt 50.000 kroner i alt, hvis lampeskærmene tilbageleveres uskadte.

Man kan ringe til advokat Claus Plum, 20478148, hvis man sidder inde med oplysninger eller kan fremskaffe lamperne. Der vil ikke blive stillet spørgsmål og beløbet udbetales kontant.