LandboSyd vært ved debat med landbrugets førstemand, Martin Merrild

31. januar 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når vi hører om landbruget, så handler det tit og ofte om klima, for lidt eller for meget regn, god eller dårlig høst – og selvfølgelig også, at landbruget gerne vil have flere penge fra regeringenm og også for deres varer.

“Meget af det, som vi laver i Landbrug og Fødevarer, det er at styre sager den rigtige vej. Det er der bare aldrig nogen, der hører om”, sagde formand Martin Merrild, som torsdag aften var gæst hos LandboSyd i Gråsten Landbrugsskoles lokaler.

“Vi er omkring 100 medlemmer her i aften og om lidt kommer de unge også. Det er eleverne på skolen og de er vigtige, fordi de skal tjene penge til vores pension”, sagde Mogrnes Dall, formand for LandboSyd i sin velkomst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen for aftenen var, at Martin Merrild skulle holde et lille oplæg.

“Bagefter er der andre, der får ordet og Landbrug og Fødevarers formand skal så sidde i den varme stol og lytte. Herefter sætter oplægsholderen og formanden sig i to andre stole, hvor de skal snakke sammen”, sagde Mogens Dall.

Sager der arbejdes med

Martin Merrild havde nogle punkter, som Landbrug og Fødevarer ser som udfordringer.

“Der stilles store krav til dansk produceret fjerkræ, men ikke lige så skrappe krav til importeret og det er da lidt underligt”, sagde Martin Merrild.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der arbejdes for at få en lempelse af afgrødevariationerne.

“Og så er der en åbning i Kina for forarbejdede kødprodukter, altså pølser. Der skal vi være med”, sagde landbrugets førstemand.

Desuden arbejdes der på en økologi-vækstplan.

Landbrug er på mange måder risikobetonet. Vejret spiller en stor rolle for høsten og styrer priserne på korn og dyrefoder.

Flere udfordringer

Kommer der en liberalisering af EUs landbrugspolitik, så er det ikke sikkert, det er en fordel for danske landmænd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er også usikkerhed omkring afsætningen af vores varer. Vi så jo handelsboykotten med Rusland”, sagde Martin Merrild.

“Desuden er der brug for mere specialisering i landbruget – og samtidig gør det os mere sårbare”, sagde formanden for Landbrug og Fødevarer.

Hertil kommer så klimaudsvingene.

“Så hvad er det nye ‘normale’ mon”.

Folketingsvalget

“Der skal være valg til Folketinget i år og vi har højkonjukturer, hvor ingen er bange for ledighed eller dårlig økonomi. Derfor er klima og miljø i toppen af det, vælgerne synes er vigtigt i valgkampen. Klima er lige så vigtigt for vælgerne, som det er vigtigt med sundhed”, sagde Martin Merrild.

Artiklen fortsætter under annoncen

Svineavlerne har fået deres vildsvinehegn og er lige så glade som de belgiske svineavlere, som fik deres for tid tilbage.

Fremtiden er lovende

Når Martin Merrild kigger i krystalkuglen, så er der lyspunkter.

“Hver dag vokser verdens befolkning med 117.000 personer og de skal allesammen have mad”.

Middelklassen vil vokse med 140 millioner mennesker og de efterspørger kød og specialprodukter.

“Og de er parate til at betale mere for deres mad”, sagde Landbrug og Fødevare-formanden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, det er vigtigt for Danmark og dermed også dansk landbrug, der er frihandelsaftaler på tværs af grænser.

“Et lille land som Danmark har brug for at kunne handle med andre lande. Det vil ikke gavne, hvis vi gør som Trump eller englænderne. Vi skal ikke lukke os om os selv. Det ville være helt galt”, sagde Martin Merrild.

Tørre tal

Blandt de mennesker, der indtog talerstolen, mens Martin Merrild sad i ‘den varme stol’ og skulle lytte, var en talmand fra LandboSyd.

“Der er noget med priserne på slagtesvin herhjemme. Hvis en svineavler sender et svin til slagteriet, så får han 406 kroner – sender han det i stedet ud af landet, så får han 430 kroner. Og har man 21.000 slagtesvin om året, så er det et større beløb”, sagde talmanden.

“Vores folk i de forskellige andelsforeninger gør, hvad de kan for os. Og det med at sende slagtesvin ud af landet betyder jo, at man får et alvorligt problem, hvis grænsen pludselig bliver lukket”, sagde Martin Merrild.

I Landbrug og Fødevarer vil man bestemt gerne have, at alle landmænd har god økonomi, men sådan er det bare ikke.

“Mange landbrug sættes til salg, fordi økonomien er uholdbar. Men en tredjedel af landmændene har god økonomi og kan klare udfordringerne”, sagde Martin Merrild, der mener, at grundvilkårene for landbruget er OK.

Ikke mere brok, siger ung landmand

“Jeg er træt af, at vi landmænd altid brokker os. Lad os i stedet for at fylde folk med brok fylde dem med fakta om vores erhverv og arbejde på at lave det anderledes, som vi vil have anderledes”, sagde en ung landmand.

Det faldt rigtigt fint ind i Landbrug og Fødevare-formandens tanker.

“Uden befolkningens tillid – intet landbrug. Hver eneste af os har et ansvar for, hvordan andre ser på os”, sagde Martin Merrild.

 

 

 

 

 

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...