LandboSyd: Vandplanerne fylder meget i regeringens udspil

Mogens Dall. Arkivfoto
Mogens Dall. Arkivfoto
3. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Regeringens landbrugsudspil handlede i medierne om klimaet, men udspillet handler også, om at  regeringen er klar til meget store krav til kvælstoffet – hvilket kan komme til at betyde efterafgrøder og atter efterafgrøder samt flere miljøkrav i marken, forklarer formand for LandboSyd, Mogens Dall.

På et virtuelt medlemsmøde, på onsdag, går han sammen med næstformand Ingrid van den Hengel mere i dybden med regeringens udspil og hvad LandboSyd gør for at afbøde skaderne. Mødet får også en stærk faglig vinkel, idet planteavlsrådgiver Mogens Munk og admiminstrerende direktør Sune Aagot Sckerl åbner væktøjskassen i udspillet og forklarer om detaljerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mødet afsluttes med en sag fra Aabenraa Kommune om vandingstilladelse – her tager Torben Bøgh Christensen og bestyrelsesmedlem Claus Fink Jørgensen mødedeltagerne til tur ud i vandingens verden – i en tid, hvor vandingsmaskinerne er kørt frem, skriver LandboSyd.

LandboSyd har gennem årene gået forrest i en hård kritik af det faglige grundlag for vandplanerne:

”Grundlaget for vandplanerne er noget makværk og dermed er kravene til landbrugets indsats uacceptable. Alene målene for vandplanerne er fuldstændig uopnåelige, og en lang række faktorer i markerne og ikke mindst i farvandene er ikke slet ikke med i planerne. Planerne er udtryk for danske enegang og vi skal have en second opinion, selvom miljøminister Lea Wermelin krampagtigt afviser det,” siger Mogens Dall.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han har mange kritikpunkter – her kommer tre konkrete af slagsen:

Hvorfor vælger man en ensidig fokus på kvælstof?

Hvordan kan politikerne fuldstændig se bort fra tilløb af næringsstoffer fra landene omkring Østersøen og fra Nordsøen?

Hvorfor tillader man kommunerne udledning af urenset spildevand og at oplyse helt forkerte tal om udledningerne til Miljøstyrelsen? Landmænd ved Snogbækken i Sønderborg kommune har netop fået at vide, at de må vente yderligere seks år, før det er slut med overløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så de vil fortsat finde hygiejnebind og toiletpapir i bækken – som i øvrigt snart skal gennem et naturprojekt og gensnoes.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...