Landbrugsstyrelsen i Augustenborg siger farvel til 12 medarbejdere

28. september 2023 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

12 medarbejdere hos Landbrugsstyrelsen har torsdag fået besked om, at de skal afskediges. Derudover er der 19 medarbejdere, som har takket ja til en frivillig aftrædelse.

Det er konsekvensen af en stor fyringsrunde, som styrelsen har gennemført.

“Det er aldrig nemt at sige farvel til gode medarbejdere, men ændringerne i vores opgaver og bevillinger betyder desværre, at vi i dag har måtte afskedige 51 medarbejdere for at få økonomien og opgaveløsningen til at hænge sammen”, siger Landbrugsstyrelsens direktør Lars Gregersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I begyndelsen af måneden måtte Landbrugsstyrelsen meddele, at op mod 100 årsværk skulle afskediges, og det er denne fyringsrunde, som torsdag er blevet gennemført.

I alt er 51 medarbejdere blevet fyret i alt, hvoraf seks er ledere. Derudover er der indgået frivillig fratrædelse med yderligere 58 medarbejdere, hvor af to er ledere.

Landbrugsstyrelsens bevilling falder med cirka 65 millioner kroner fra 2023 til 2024 blandt andet som følge af lavere ekstrabevillinger til indkøring af den nye landbrugsreform.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover har styrelsen en strukturel merudgift til it, som også giver et  behov for tilpasning.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...