Landdistriktsmidler skal styrke økologi

21. april 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale om fordeling af landdistriktsmidlerne på knap fire milliarder kroner i de kommende tre år.

850 millioner kroner går til nye grønne stalde, oplyser Fødevareministeriet.gris

Artiklen fortsætter under annoncen

“Støtten vil give investeringer for op imod 3,3 milliarder kroner og skabe 1600 job i landbruget frem til 2018”, siger fødevareminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Torsdag aften forlod Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forhandlingerne med regeringen, fordi man på en række punkter ikke kunne nå til fuld enighed.

Ifølge Socialdemokraternes landbrugs- og fødevareordfører Orla Hav var det især miljøkravene til landbruget, der var strid om, og det er så årsagen til, at det er endt med en aftale til venstre side i salen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel mener han, at der også er noget at komme efter for landbruget.

“Jeg synes faktisk, der er en håndsrækning, også til det landbrug, som er presset af nye krav. Der er en konkret håndsrækning på næsten 300 millioner kroner om året”, siger Orla Hav.

Penge til økologi

For Enhedslisten har det været helt afgørende, at der i aftalen ville komme flere penge til at styrke den økologiske omstilling.images

Artiklen fortsætter under annoncen

“Derfor har det været helt afgørende, at vi har skaffet 45 millioner ekstra til økologi om året de næste tre år”, siger Enhedslistens landbrugs- og fødevareordfører, Per Clausen.

Også hos SF har økologien været et vigtigt punkt i forhandlingerne. Det glæder derfor også landbrugs- og fødevareordfører Lisbeth Bech Poulsen, SF, at økologien vil blive løftet med aftalen.

“Derudover har vi også kæmpet for bedre staldsystemer, så vi kan få nedbragt landbrugets skadelige ammoniakforurening, der bidrager til partikelforurening og skader både natur og vores sundhed”, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landdistriktsprogrammet er den nationale udmøntning af midlerne i den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og er en del af EU’s fælles landbrugspolitik.

I perioden 2016-2018 udmøntes i gennemsnit 1,312 milliarder kroner per år.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...