Landsbylaugene inviterer til Hjertestarterdag i Broager Hallen

5. oktober 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Den 16. oktober er det Hjertestarterdag i Danmark og i resten af verden. Det har inspireret landsbylaugene på Broagerland til at invitere til hjertestarterdag i Broagerhallen mandag den 16. oktober fra kl. 17 – 19.

Her vil vi ruste børn, unge og voksne til at træde til, hvis de skulle blive vidne til et hjertestop, skriver landsbylaugene.

Vi ved, at det er lettere at hjælpe med hjertemassage og kunstigt åndedræt, hvis man har prøvet det. Derfor vil en førstehjælpsinstruktør fra Røde Kors informere om førstehjælp i forbindelse med hjertestop. Du får mulighed for at lære og ikke mindst prøve med egne hænder, hvordan man træder til ved hjertestop.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil være aktiviteter for både børn og voksne. Børn kan nemlig træde til med genoplivning fra omkring 12-årsalderen, og alle kan ringe 1-1-2.

Børn vil f.eks. kunne lære, hvor hjertet sidder ved at sætte hjerte-klistermærker korrekt på hinanden, mens besøgende i alle aldre kan få mulighed for at prøve genoplivning på en dukke.

Det er gratis at deltage i hjertestarterdagen.

Vi håber beboerne på Broagerland tager godt imod dette tilbud.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...