Landsbyrådet: Lækker mad, foredrag og generalforsamling i Kværs Forsamlingshus

Arkivfoto af Borgermøde i Kværs. Foto: Landsbyrådet.

Arkivfoto af Borgermøde i Kværs. Foto: Landsbyrådet.

2. februar 2017 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

 

Landsbyrådet i Kværs havde forleden inviteret til borgermøde med fællesspisning, foredrag og generalforsamling og i alt havde ca. 65 borgere fulgt opfordringen.

Som altid når, Carmen Jurewitsch laver maden, bliver spisningen en dejlig oplevelse, skriver Landsbyrådet i en pressemeddelelse.

Foredraget af Kirsten Elley var en god fortælling om hendes barndom i Kværs, hvor hun er født af forældre med meget forskellig syn på datidens forståelse af dansk- og tysk sind. Hvordan hun efter 27 års ansættelse ved JyllandsPosten i Århus nu er chef hos DR Syd i Aabenraa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftenens sidste højdepunkt var generalforsamlingen, hvor der også skulle oprettes et ”Græsklipperlaug” som udvalg under Landsbyrådet.

Til at belyse tanken om et sådan laug var Poul Th. Thomsen fra Søgård inviteret. I Søgård har man i flere år haft en tilsvarende aktivitet som de kalder ” Hortonomerne”.

Formand for Kværs, Tørsbøl og Snurom Landsbyråd, Lilian Jensen, takkede for det store fremmøde og kunne berette om et meget højt aktivitetsniveau i Landsbyrådet. Aktiviteter som omfatter udarbejdelse af kort over stier og cykelruter i området, ordningen med Landsbybus og Landsbybil, midlertidig campingplads i Tørsbøl, oprettelse af Facebookgruppe, opgradering af Sønderborgbanen til lokal/regional bane m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slutteligt var der valg til bestyrelsen og til udvalget for Græsklipperlauget.

Alle som var på valg blev genvalgt, dog ønskede Christian Rossen ikke at fortsætte. Nyvalgt til bestyrelsen blev Hardy Johansen og Allan Bjerregaard. Som suppleant blev Anette Ebbesen valgt.

Til udvalget for Græsklipperlauget blev Jørgen Hansen, Erik Sahl og Hans Peter Brunsgaard valgt og som repræsentant fra Landsbyrådet Christian Thaysen.

 

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...