Lørdag formiddag var der rigtig lang kø ved testcentret i Perlegade – så lang at køen spærrede for adgangen til flere butikker.
Heldigvis kom der medarbejdere fra kommunen, som i samarbejde med politiet fik drejet køet, så den i stedet er fra parkeringsområdet bag Det Sønderjysk Hus og frem til Kviktestcentret.
“I Sundhedsforvaltningen har vi opfordret Region Syddanmark til, der bliver åbnet Kviktestcentre i Nordborg og Gråsten. Og vi skal også høre, om der ikke kan skrues op for kapaciteten”, siger sundhedschef Michael Skriver til SønderborgNYT.
Coronasmitten er stigende over hele landet – og fredagens smittetal viste, at 216 personer gennem den seneste uge er smittet med Corona.
I Høruphav har SuperBrugsen og Rema 1000 aflyst juletræstændingen – og mandag beslutter bestyrelsen i Vores Sønderborg, om de også skal aflyse.