Lars Thiesgaard holder tale i anledning af Det Lille Teaters 50-års jubilæum

10. november 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Historisk forening for Gråsten By og Egn holder sit årlige efterårsmøde i Ahlmannsparken torsdag den 24. november kl. 19, og i anledning af Det lille Teaters 50-års jubilæum i år, er taleren denne gang skuespilleren Lars Thiesgaard.

Det lille Teaters historie er også en del af Gråstens historie. Under overskriften ‘Det lille Teater med den store betydning’, vil Lars Thiesgaard fortælle om den periode, hvor han som barn og ung deltog først i børnedramagruppen og senere i ungdomsgruppen på Det lille Teater og derudover i teaterstykker med både børn, unge og voksne. Om det fantastiske for et barn og ung i et par timer om ugen at dyrke dramalege, spille roller og ‘danse skævt’ sammen med andre, både jævnaldrende, yngre og ældre, skriver Historisk forening for Gråsten By og Egn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Thiesgaardvil fortælle om, hvordan arbejdet med og påvirkningen fra dramatimerne i Det lille Teater også har formet ham som person, har påvirket hans valg senere i livet og om, hvordan amatørteateret i høj grad medvirker til udvikling både for den enkelte og for fællesskabet.

Man vil få et indtryk af, hvor vigtigt det er at møde kreative udtryk – i dette tilfælde teateret – det være sig både som aktivt udøvende og som publikum, og man vil høre om, hvordan Det lille Teater blev en fast del af det kulturelle tilbud i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er velkommen – er man ikke medlem af Historisk forening for Gråsten By og Egn, så koster det 30 kroner at komme ind.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...