Lasse, Lars, Line og Lise: Sæt X ved Erik Lorenzen fra Fælleslisten

20. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Lasse, Lars, Line og Lise Lorenzen skriver:

Nogle kandidater får en anbefaling fra store virksomhedsejere, andre fra tidligere byrådsmedlemmer.

Vi vil gerne give vores.

Til dig der bor i Sønderborg kommune og endnu ikke har bestemt dig for, hvor dit kryds skal sættes i morgen tirsdag:

Vi vil gerne anbefale Erik Lorenzen – mindre fordi han er vores far og mere fordi han er en af de mest nærværende og involverende politikere du kan finde.

Han er “old school” uden facebook og tomme valgløfter, men tager til gengæld ud i virkeligheden, lytter og taler med borgerne, fremfor til dem – og så er han ikke bange for, at skitsere både muligheder og udfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er 100 procent dedikeret til lokalpolitik, er til stede ved møder uden behov for at tjekke telefon og mail og så sætter han sine politiske forpligtelser før noget andet!

Som formand for Børn og Uddannelse har Erik Lorenzen bl.a. bidraget til, at Sønderborgs daginstitutioner har Danmarks 3. bedste normering og så har han stået bag og været tovholder på den første helhedsplan for alt fra dagtilbud til folkeskoler hvor alle fra 0-18 år, vil opnå hvad der betegnes, som “et historisk kvalitetsløft” i stedet for tidligere tiders lappeløsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet er et helhedsperspektiv på rejsen fra 0-18 år, udviklet netop via dialog og involvering og som vil hjælpe børn og unge i overgangen fra et uddannelsesstadie til et andet uden at falde fra.

Så vil du have mest ildsjæl og “værdi for pengene”, så er Erik Lorenzen fra Fælleslisten et godt bud!

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...