Lasse Uth Eschelsen fra Bylderup-Bov skal henter ML-Prisen 2017

28. september 2017 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Klejnsmed Lasse Uth Eschelsen fra Bylderup-Bov er blandt prismodtagerne, når ML-Prisen 2017 uddeles i Den Sorte Diamant på fredag.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse:

Lasse Uth Eschelsen har gået på EUC Syd og været i lære hos Belø A/S. Han har, som de øvrige prismodtagere, afsluttet svendeprøven med et 12-tal og er herefter blevet indstillet til prisen af skolen og virksomheden i fællesskab. I indstillingen lyder det blandt andet:

Lasse Uth Eschelsen. Pressefoto.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lasse Uth Eschelsen er en ung fyr, der tager sit fag seriøst. Han er dygtig til at løse komplekse opgaver, der kræver stor præcision. Hans sekskantede grill var meget kreativt konstrueret og udført til perfektion på baggrund af et fantastisk veludført tegningsmateriale. Lasse Uth Eschelsen er altid glad og samarbejdsvillig, og derfor fortjener han ML-Prisen 2017”.

Selv giver Lasse følgende bud på, hvorfor netop han har skilt sig ud blandt de mere end 200 indstillede:

“Det er svært at svare på, hvorfor jeg får ML-Prisen, men det er nok fordi jeg gør det godt, passer mit arbejde og tager ansvar. Og så er jeg grundlæggende aldrig sur, hvilket nok smitter af på mine omgivelser. Jeg er super stolt over at få ML-Prisen 2017. Det er virkelig dejligt at blive bekræftet i, at jeg er dygtig og en god holdkammerat og kollega”.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...