Ledelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd giver sig selv klækkelig lønforhøjelse

30. december 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Nogle af de unge frivillige får skåret i tilskuddet fra paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd, samtidig scorer ledelsen en ualmindeligt fed lønforhøjelse.

Formand Kasper Sand Kjær, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, går fra et årligt honorar på 80.000 kroner til 200.000 kroner næste år. Næstformand Jens Nicolaj Malskær, Det Danske Spejderkorps, kan se frem til 100.000 kroner – en stigning fra 60.000 kroner.

Lønstigningen kommer, mens en række af 72 medlemsorganisationer føler sig forbigået af en ny fordelingsnøgle, som gør, at nogle organisationer næste år får markant færre penge at rutte med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Magthaverne skummer

Én af dem er Ungdommens Røde Kors, som mister 2.000.000 kroner. Nødhjælpsorganisationens unge gren finder derfor lønstigningerne helt uacceptable.

“Det er et helt forkert signal at sende. DUF burde om nogen vise, at sagen burde bære lønnen i sig selv”, siger landsformand Troels Boldt Rømer til Ekstrabladet og konstaterer:

“Man vælger at tage fra tilskuddet til udsatte børn og unge og giver det til magthaverne”.

Formanden mener, at de politiske ungdomsorganisationer og spejderbevægelsen misbruger deres flertal i DUF til at indgå studehandler, som skader de mindre organisationer i sammenslutningen. Seneste eksempel er de vilde lønstigninger, som blev vedtaget på et delegeretmøde i starten af december, mener han.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De sidder på et flertal, som de bruger til at omprioritere til sig selv. Det er slet ikke nødvendigt at aflønne sig selv på den her måde. DUF argumenterer jo netop for, at frivillige kan bære ansvarsfulde opgaver”.

Læs hele artiklen HER

25. april 2024 Broager, Erhverv

AJ-Byg runder det kvarte århundrede i fin stil

25. april 2024 Broager

Allan Johansen er 47 år startede i lære i 1992 og blev udlært murer i 1996. I maj 1999 startede han murerforretningen AJ-Byg. Det ligger derfor fast, at han til maj kan fejre 25 års jubilæum. Murervirksomheden har siden 2017 været en enmandshær med udgangspunkt i Skodsbøl, hvor Allan Johansen også bor med sin familie. […]

Læs mere...