Ledigt job: Regionsdirektør i Region Syddanmark

28. april 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På regionsrådsmødet mandag nedsatte regionsrådet det ansættelsesudvalg, der skal stå for ansættelsen af en ny regionsdirektør. Søgningen efter en ny regionsdirektør kommer efter den tidligere regionsdirektør Mikkel Hemmingsen skiftede til Københavns Kommune i november 2014.jobcenter

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge regionens plan kommer stillingen i opslag i starten af maj. Lige nu er Jacob Stengaard Madsen konstitueret som regionsdirektør. Det har han været siden 1. november 2014.

Ved mødet stemte alle regionsrådsmedlemmer, med undtagelse af Marianne Mørk Mathiesen fra Liberal Alliance, for den nye ledelsesorganisering og den kommende ansættelsesproces.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansættelsesudvalg nedsat

På regionsrådsmødet blev det besluttet, at det kommende ansættelsesudvalg blandt andre kommer til at bestå af regionsrådsformand Carl Holst (V) og seks medlemmer af regionsrådet. De seks er Thyge Nielsen (V), Thies Mathiasen (DF), Lasse Krull (C), Poul-Erik Svendsen (S), Pia Tørving (S) og Karsten Uno Petersen (S).

Rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval vil bistå ansættelsesudvalget i rekrutteringsprocessen.

17. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Spildevand løb ud i bæk ved Surløkke: Det må ikke ske, siger SONFOR-direktør

17. januar 2025 Samfund

I starten af januar betød en kombination af nedbør, vandmættet jord og tøbrud, at den transportledning, der fører spildevand under Alssund til renseanlægget ved Kær Vestermark, blev overbelastet. Det medførte, at der løb ca. 550 m³ blandet spildevand og regnvand ud ved et nødudløbsværk ved Surløkke, hvor vandet strømmede ned i en bæk og videre […]

Læs mere...