Leg, latter og læring da børn trænede sprog med hele kroppen

En række lege med fokus på ord og kommunikation. Privatfoto

En række lege med fokus på ord og kommunikation. Privatfoto

20. maj 2025 Gråsten Skrevet af: Sissel Vinther

I sidste uge var sportspladsen i Egernsund fyldt med grin, bevægelse og sproglig leg, da 210 børn fra 12 daginstitutioner i Sønderborg deltog i årets Sprogfitness. De 4-6-årige børn kastede sig ud i en formiddag fyldt med rim, sange, bogstavjagt og sjove aktiviteter, der satte gang i både kroppen og sproget.

Børnene blev inddelt i mindre grupper og bevægede sig rundt mellem 13 forskellige poster, hvor pædagogstuderende fra UC SYD havde forberedt en række lege med fokus på ord og kommunikation. Her kunne man blandt andet sammensætte billeder og ord, lege med lyde og tal, og synge sange, der trænede både rytme og udtale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I det pædagogiske arbejde leger vi med sproget, og gennem de forskellige lege og gentagelser lærer børnene både nye ord og sætningsopbygning – og at man gennem sproget skaber kontakt til hinanden. På selve dagen var både børn og pædagoger aktivt deltagende, og vi håber, at de gik hjem med nye lege og idéer, de kan bruge i hverdagen”, fortæller Gitte Johansen, daglig pædagogisk leder ved Dybbøl Børnehus, til SønderborgNYT.

Formiddagen blev en aktiv og lærerig oplevelse, hvor både børn og voksne var i bevægelse og fællesskabet fik lov at blomstre. At de studerende stod for posterne betød også, at pædagogerne havde mulighed for at deltage side om side med børnene, og det skabte en særlig energi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sprogfitness blev tidligere arrangeret i Sønderborg af biblioteket og kommunens sprogkonsulent, men havde ligget stille i en periode. I år besluttede daginstitutionerne selv at genoplive arrangementet – med opbakning fra Sønderborg Bibliotek og undervisere og studerende fra Pædagoguddannelsen UC SYD.

Dagen bød også på lidt ekstra forkælelse, da Kaj’s Bageri i Vester Sottrup havde sponsoreret chokoladeboller og SuperBrugsen i Gråsten sørgede for juice til alle børnene.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...