Lørdag ved middagstid gik det farverige LGBTQ+optog gennem Sønderborgs gader og frem til Kongevejsparken, hvor blandt andre LGBTQ+ Sønderborgs forperson, Niels Christian Aahøj Bech, i en tale sagde, at han synes, det er skidt, vi har en ligestillingsminister, der ikke accepterer alle køn.
“Det var en mavepuster for os i LGBTQ+miljøet, fordi ingen skal føle sig forkerte”.
Det er ikke alene i den politiske top, der er udfordringer. Det er der også her i Sønderborg.
“På de sociale medier ser vi hadefulde beskeder, når vi fortæller om vores arrangementer. Det skal og vil vi ikke acceptere. Jeg synes, at folk skal komme i dialog med os i stedet”, forperson Niels Christian Aahøj Bech.
Viceborgmester Stephan Kleinschmidt holdt også tale og ladgde ud med at fortælle, at det i dag, lørdag, handler om at fejre kærlighed, diversitet og fællesskab.
“Og vi står sammen for at vise, at alle har ret til at være den, som de er og til at elske den, som de elsker – uden frygt for diskrimination og had”, sagde Stephan Kleinschmidt i sin tale.
“Pride Week og paraden er ikke kun en fest. Det er en påmindelse om vores forpligtelse til at arbejde for lighed og inklusion i vores samfund. Vi har oplevet hadefuldte trusler, hånende bemærkninger og transfobiske kommentarer og den plan for ligestilling, som er på vej til at blive godkendt i Byrådetærgrer mig. Jeg synes ikke, at Sønderborg leverer. Derfor ser jeg planen som et startskud til at arbejde for ligestilling, diversitet og mangfoldighed”.
















