Ligeværd: Hvad er en ligeværdig tilværelse?

21. august 2017 Sønderborg Skrevet af: Ole Kæhler

Gitte Beier, næstformand for Ligeværd Sønderborg, skriver:

Hvad er en ligeværdig tilværelse?

Forhåbentlig tænker alle, det er da soleklart, det er en tilværelse, hvor alle er lige meget værd, hvor alle har de samme muligheder, hvor alle kan ha mulighed for at leve et værdigt liv.

Når jeg siger alle, så er det alle, gamle og unge, kvinder og mænd, almindelige mennesker og mennesker med særlige behov. Det er de sidstnævnte jeg arbejder for som næstformand i Ligeværd og bisidder i de svære tilfælde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg oplever ikke, at vores unge med særlige behov har de samme muligheder, som almindelige unge til at vælge frit på de hylder der er for dem. Vores unge har de samme ønsker om at komme ud og prøve kræfter med nye udfordringer og skal ikke låses fast i at skulle blive i deres hjemmekommune, Sønderborg.

Lad os være ærlige – vi har ikke været gode nok til at etablere STU-forløb i Sønderborg, som er til gavn for de unge. Lad os lave noget, som også kan trække andre unge til. Ikke kun vores egne, som ind imellem er tvunget til at skulle blive i Sønderborg. Lad os lave noget som gør, at andre kommuner får øjnene op for Sønderborg og at de unge har lyst til at få et STU-forløb her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os lave en STU hvor de unge kan bo og hvor der er bo-træning på stedet. Samtidig skal der undervises i ting, som er relevante for vores unge, så de kan se en mening med at arbejde og arbejde med opgaver, som er relevante for et ordinært job. Vores erhvervsliv skal tage ansvar for at hjælpe de unge og det skal Sønderborg kommune også. På den måde kunne det jo være at vi fik flere end 0,0 procent ud i ordinært job efter endt STU.

De unge skal kunne vælge det, der er bedst for den enkelte, ligesom alle andre unge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er vores egen skyld hvis de ikke vælger Sønderborg.

 

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...