Ligeværd Sønderborg ser ikke lyst på fremtiden for unge med særlige behov

19. april 2023 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Ligeværd Sønderborg, som hjælper børn og unge med særlige behov, har kigget det omfattende sparekatalog, som politikerne i Social, Senior og Handicap-udvalget har sendt i høring og formanden er klar i sin udmelding om spareforslagene:

“Det viser tydeligt, at kommunen ikke magter opgaven med handicappede børn og unge. På bostedet Konkel skulle de unge lære at bo og få en hverdag til at hænge sammen”, siger formand Jørn Thrane, som flere gange har rådet forældre med handicappede børn til at flytte fra kommunen. Lige nu frygter han at den eneste botræning unge med særlige behov får, det bliver den, som ligger i den Særligt Tilrettelagte Undervisning, STU.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På STU-forløbene smører de madpakke en gang om ugen og på et tidspunkt prøver de at rede en seng. Det er dét, politikerne i Sønderborg kalder botræning”, siger han til SønderborgNYT.

Jørn Thrane ser hellere politikerne sparer i eksempelvis forvaltningen.

“I forvaltningen sidder der medarbejdere, som ikke laver andet end at kontrollere deres kolleger og desuden kan der sikkert spares nogle ledelseslag uden det mærkes ude hos borgerne”, siger han og foreslår også, at der stoppes med at bruge penge på ProjectZero, GOTO Sønderborg, handelsstandsforeningerne og unødvendigt byggeri.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kan jo ikke være rigtigt, at det hver eneste gang er børn, ældre og handicappede, der skal holde for”, siger han.

SønderborgNYT TV har tirsdag den 25/4-2023 formand for Social, Senior og Handicap-udvalget Stefan Lydal (DF) i tv-studiet til en snak om de bebudede millionbesparelser. Du kan se interviewet tirsdag klokken 20:00 her på SønderborgNYT TV.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...