Ligeværd Sønderborg: Skriv hvis I har bøvl med Børn og Unge-forvaltningen

21. februar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ligeværd Sønderborg, som arbejder for at støtte børn og unge med særlige behov, har erfaringer med at sikre, at forvaltningen i Sønderborg Kommune giver børnene den hjælp, som de ifølge lovgivningen skal ha’.

“Jeg ved, at en del mennesker løber panden mod en mur, når de beder om hjælp i Børne- og Uddannelsesforvaltningen og de familier må rigtigt gerne sende en mail til Ligeværd Sønderborg, så står vi klar til at hjælpe”, siger formand Jørn Thrane til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, at efter kommunalvalget er det Socialdemokratiet, som sidder på formandsposten i Børne- og Uddannelsesudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og min tanke er at vise udvalgsformanden de sager, som vi kan samle sammen og give ham en idé om, hvor problemerne i forvaltninger ligger”, siger Jørn Thrane og tilføjer:

“Og så ser vi jo hen ad vejen, om Socialdemokratiet kan gøre det bedre for udsatte børnefamilier end Venstre har kunne det gennem den seneste valgperiode”.

Ligeværd Sønderborgs mailadresse er: [email protected]

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...