Lillebælt Syd: Flere vindmøllestørrelser er i spil

8. maj 2021 Augustenborg

Det er længe siden, der er sagt noget om den vindmøllepark, som Sønderborg Kommune gerne vil have sat op i Lillebælt, men det betyder ikke, at projektet står stille.

Seneste større milepæl var i 2019, hvor Sønderborg Forsyning i august indsendte en opdateret miljøkonsekvensvurdering. Efterfølgende har der fra flere sider været behov for både at justere og for at gøre projektet mere konkret.

For at projektet kan realiseres, skal der være relevante, gode møller i markedet, som passer til projektet, når det på et tidspunkt skal sendes i udbud. Sønderborg Forsyning er derfor i gang med at undersøge alternative møllestørrelser, hvor de største er 16 møller på 10MW og har en højde på 220 meter, står der på Lillebælt Syd Vindmølleparks hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det betyder, at vi laver et udbudsmateriale med forskellige vindmøllestørrelser og hvilken størrelse vindmøllerne får, det afgøres af det firma, som får projektet og af leverandørerne”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at de større vindmøller ligger indenfor den godkendelse, der allerede er givet.

Desuden har Energinet ønsket en anden og mere hensigtsmæssig kabelføringen på land så, at der kobles på det eksisterende 150kV-kabelnet ved Fynshav. Dermed skal der findes en ny linjeføring fra Nordals’ østkyst til Fynshav og den line skal lægges i en proces der involverer lodsejere, borger og lokalpolitikere. Desuden skal en del af miljøkonsekvensrapporten ændres.

Artiklen fortsætter under annoncen

De ting gør at tidsplanen er forsinket. Det forventes, at en opdateret miljøkonsekvensvurdering indsendes senest i 2022. Først herefter kan Energistyrelsen færdigbehandle rapporten. Såfremt den godkendes, kan Sønderborg Forsyning lave et konkret projekt og søge om byggetilladelse. Forudsat at tilladelsen bliver givet, så kan parken være i drift i 2025.

Vindmøllerne er en vigtig del i Sønderborgs grønne omstilling.

”Klimaforandringerne står højt på dagsordenen i hele verden og i Sønderborg-området har vi siden 2007 arbejdet med konkrete initiativer til nedbringelse af CO2-udledningen og vi har i hele forløbet afvejet fordele og ulemper og byrådet er enige om, at vindmølleparken er den bedste mulighed for at skaffe grøn energi de næste mange år”, sagde borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT for godt to år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen anerkendte dengang, at nogle borgere får ændret deres udsigt og var ikke enig i, at vindmøller er grimme og skæmmer landskabet.

”Vi mener vindmøllerne er en nødvendighed og så er de et symbol på omstilling til grøn energi, og at vi passer på den natur, vi alle sammen holder af. Det er en opfattelse, som mange borgere deler med os, hvilket også ses i debatten på de sociale medier”.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
23. juni 2021 Politik, Sønderborg

Vores Sønderborg, SKAAL og Heidi’s Bierbar søger støtte til musikdag

23. juni 2021 Politik

Sønderborg Kommune har den 15. juni modtaget en ansøgning fra Vores Sønderborg, Radio Globus, SKAAL, Heidi’s Bierbar med flere. Der ansøges om 125-150.000 kr. til at holde et musikalsk arrangement på Rådhustorvet i Sønderborg lørdag den 11. september klokken 10-24, dagen inden Royal Run. Pengene skal gå til booking af lokale og kendte bands, der […]

Læs mere...