Lillebælt Syd Vindmøllepark bakkes op på begge sider af Lillebælt

29. december 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

European Energy har fået foretaget en Megafonundersøgelser i Assens kommune for at afdække borgernes holdning til Lillebælt Syd Vindmøllepark, som European Energy arbejder på at opføre i det sydlige Lillebælt i samarbejde med Sønderborg Forsyning. I forbindelse med de kystnære vindmølleprojekter er det en del af selskabets almindelige procedure at undersøge borgernes holdning til projektet. Undersøgelserne viser generelt en stor opbakning til European Energys projekter og den grønne omstilling, hvilket også er tilfældet for borgerne i Assens kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver LillebæltSyd.

”Vores undersøgelse viser, at der er stor opbakning blandt borgerne i Assens kommune til en vindmøllepark i det sydlige Lillebælt. Et flertal på 69 procent af borgerne har en positiv holdning til vindmølleparken, mens det omvendt er under hver femte af borgerne, der er negative. Samtidig er størstedelen heller ikke bekymrede for negative konsekvenser af en vindmøllepark, og stort set samtlige borgere i Assens kommune bakker generelt op om nye projekter med vedvarende energi. Vi ser altså en klar positiv holdning til vores projekt, og det er vi naturligvis meget glade for”, siger Andreas Karhula Lauridsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

European Energy har samtidig fået foretaget en tilsvarende Megafonundersøgelse på den anden side af Lillebælt i Sønderborg kommune. Det er forventningen, at den grønne strøm fra havvindmøllerne skal føres i land på Als for at støtte op om den grønne omstilling i kommunen, og her er opbakningen til Lillebælt Syd Vindmøllepark også stor.

”Vi har lavet en lignende undersøgelse i Sønderborg kommune på den anden side af Lillebælt, hvor der også er meget stor opbakning på 80 procent til vindmølleparken. Når vi sammenligner undersøgelserne, er der nogle mindre forskelle, som vi havde forventet. Generelt må vi dog konstatere, at der alt i alt er en meget positiv indstilling til Lillebælt Syd Vindmøllepark blandt borgerne både i Assens og Sønderborg kommune”, siger Andreas Karhula Lauridsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Megafonundersøgelsen er lavet af Megafon for European Energy i november og december måned. Hele undersøgelsen findes på Lillebælt Syd Vindmølleparks hjemmeside.

27. marts 2025 Politik, Samfund, Sønderborg

Udvalgsformand drømmer om ungdomsvenligt byrum ved den gamle skøjtebane

27. marts 2025 Politik

Sønderborg Kommune har længe haft planer om at udvikle området omkring den gamle skøjtebane, men arbejdet er endnu ikke i gang. Teknik-, By- og Boligudvalget er i øjeblikket i planlægningsfasen og undersøger, hvordan området bedst kan udnyttes til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum for både borgere og besøgende. Kirsten Bachmann, formand for Teknik-, […]

Læs mere...