LINAK kommer igen med et flot regnskab

23. november 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Også i regnskabsåret 2016/17 opnåede LINAK flot vækst i omsætningen.

Omsætningen er øget med 11,3 procent  fra 3,211 milliarder til 3,574 milliarder kroner.

Resultatet før skat er øget med 13,6 procent fra 691 millioner til 785 millioner kroner, skriver Link i en pressemeddelelse.

Omsætningen har været stigende på stort set alle markeder og segmenter.

Især Europa har igen overrasket positivt med 2 cifrede vækstrater, men også i lande som Australien og Korea var der vækstrater pænt over 10procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fortsat vækst i USA.

Væksten har været en smule aftagende hen over regnskabsåret, men gennem de sidste 6-7 måneder er USA igen kommet tilbage med høje vækstrater.

I løbet af de seneste par år er der sket et gennembrud for sidde-stå borde i flere lande i Europa, USA og senest også i asiatiske lande, hvilket har bidraget væsentligt til omsætningsstigningen.

Også i industri-segmentet, har der på alle markeder været en været en positiv trend, især indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner. Projekter i dette segment tager ofte flere år at gennemføre, så det har været et meget langsigtet fokus, der i 2016/17 førte til en stor stigning i omsætningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investeringer

I Guderup er byggeriet af en ny 14.000 m2 rund bygning tæt på at være afsluttet og den er indflytningsklar i slutningen af 2017. Herudover er der igangværende udvidelser af fabrikkerne i både Slovakiet og i USA, som vil blive indviet i løbet af 2018.

Vi har endvidere fortsat fuld fokus på at investere i robotteknologi både i Danmark og i USA, hvilket muliggør fastholdelsen af de lokale arbejdspladser. Vi er derfor stadig konkurrencedygtige overfor konkurrenter fra både Europa og Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvikling

LINAK har investeret massivt både i, at bygge intelligens ind i produkterne, og vi er på forkant med den digitalisereringstrend, vi møder på alle markeder.

LINAK har løbende behov for at tiltrække nye ingeniører og har konstant har ca. 15 ingeniør praktikanter beskæftiget, og mange af dem bliver efter endt uddannelse ansat i faste stillinger.

For også på langt sigt at kunne dække det fremtidige behov for ingeniører har LINAK valgt at bidrage med 35 millioner kroner til den nye elektronik-ingeniør uddannelse i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forventninger til fremtiden

De første par måneder af finansåret har vist fortsat vækst på alle markeder og segmenter. Det forventes, at omsætningen i 2017/18 vil stige, omend det formentlig ikke bliver med to cifrede vækstrater.

Antallet af medarbejdere har ligesom omsætningen også været stigende, så LINAK nu beskæftiger over 2.200 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er ansat i Guderup.

Vi forventer fortsat, at øge antallet af medarbejdere, og har på nuværende tidspunkt over 20 åbne jobmuligheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

16. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

EU-kroner skal gøre lokale lastbiler og produktionsvirksomheder grønne

16. maj 2024 Erhverv

Lastbilkørsel og virksomhedernes energiforbrug står for en fjerdedel af den CO2-reduktion, som Sønderborgområdet skal have skåretn væk for at blive CO2-neutral i 2029. Den opgave har netop fået en håndsrækning fra EU, der har bevilliget 4,5 millioner kroner til projektet ZERO Industry, som Sønderborg Varme, Better Energy, ProjectZero og Sønderborg Kommune de kommende to år […]

Læs mere...