Linie 3 og Trine Gadeberg havde en flot debut i Alsion

5. december 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften var der et helt forrygende show med Linie 3 og Trine Gadeberg. Et show, der ifølge Thomas Eje, hurtigt var udsolgt.

De fire optrædende synes, der er så mange gode julesange.

“Men mange af dem har rigtigt lange vers og er versene ikke lange, så er der mange af dem”, sagde Thomas Eje og Preben Kristen var kommet på den geniale idé, at man bare kan synge første og sidste linie i julesangene – og opdage at det hele alligevel passer fint.

“Så er de hurtigt overstået og så er der gaver”, sagde Trine Gadeberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk hvorfor vi holder jul

Der er en grund til at vi fejrer jul – og det skyldes den – vidst nok eneste – jomfrufødsel nogensinde. Og Preben Kristen ville derfor læse juleevangeliet, så man ligesom blev mindet om Jesu fødsel.

“Men det skete i de dage”, læste Preben Kristensen, der blev blev afbrudt af Thomas Eje, som spurgte:

“Men hvad?”

Anders Bircow fortalte, at når man starter en sætning med et ‘men’ så skal der være noget før det men.

Preben Kristensen bad i stedet de tre andre om at forestille sig, at det skete igen. Forestille sig, at der igen blev født en frelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her i Sønderborg vil det aldrig gå, fordi det vil give alt for meget grænsehandel”, sagde Thomas Eje.

“Og der udgik en befaling fra borgmester Erik Lauritzen…”, lød det fra Trine Gadeberg.

Showet indeholdt en masse virkeligt gode sange plus masser af humor – og det var en oplevelse at lægge ører til Jan Glæsels Orkester.

“Og så er det første gang, vi fire er i Alsion samtidig”, sagde Preben Kristensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...