Lions Als sikrer julen i Sinds folkekøkken

SIND Folkekøkken. Arkivfoto: Ole Kæhler
SIND Folkekøkken. Arkivfoto: Ole Kæhler
27. november 2024 Samfund Skrevet af: Sissel Vinther

Med en donation på 15.000 kr. fra Lions Als bliver det muligt for Sinds folkekøkken at arrangere en fælles juleaften for borgere, der ellers skulle tilbringe højtiden alene.

Siden folkekøkkenet genåbnede den 30. maj i år med hjælp fra frivillige kræfter fra den tidligere drift og foreningen Sind, har det haft mange besøgende. Folkekøkkenet henvender sig til en målgruppe bestående af enlige borgere, enlige forældre, økonomisk trængte familier, studerende og andre med begrænsede netværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Donationen fra Lions Als muliggør en juleaften med mad, små gaver og fællesskab for de deltagende.

“Vi er bare så glade og taknemlige over donationen og glæder os helt vildt til at give vores gæster en dejlig juleaften med alt, hvad der hører til,” siger næstformand i Sind, Vivi Brit Nielsen.

Sidste års juleaften i folkekøkkenet blev ifølge Vivi Brit Nielsen en positiv oplevelse:
“Julen er hjerternes fest, og den fortjener alle at kunne være en del af, uanset baggrund. Sidste år skabte vi en aften, hvor alle følte sig velkomne og som en del af et fællesskab. Det gjorde en forskel for os alle, og det glæder vi os til at gentage i år.”

24. januar 2025 Augustenborg, Kultur

Als Revyen hylder 175 års revy-tradition

24. januar 2025 Augustenborg

I år fejrer Als Revyen 175 års jubilæum for den danske revy-genre. Denne milepæl er en unik chance for at reflektere over revyens rolle i dansk kulturliv. SønderborgNYT har talt med formanden for Als Revyen, Kasper Keller Petersen, der deler sin indsigt i, hvordan revyen ikke blot underholder, men også spiller en vigtig rolle i […]

Læs mere...