Lions Sønderborg og SønderborgNYT donerer 10.000 kroner til en god sag

Stafet for Livet har tidligere modtaget en donation fra Lions Sønderborg. Privat arkivfoto

Stafet for Livet har tidligere modtaget en donation fra Lions Sønderborg. Privat arkivfoto

1. december 2023 Samfund Skrevet af: Redaktion

Senere på måneden vil en forening eller organisation fra Sønderborg-området få overrakt en donation på 10.000 kroner af Lions Sønderborg og SønderborgNYT. Hvem der skal have donationen, besluttes af et udvalg bestående af Lions Sønderborgs bestyrelse og SønderborgNYTs redaktør, Ole Kæhler, som indstiller til medlemmerne i Lions Sønderborg, hvem der skal have donationen.

”Vi ønsker at bakke op om Sønderborgs foreningsliv og frivillige organisationer, fordi de spiller en afgørende rolle i by som på land, hvor de er med til at opbygge og skabe aktiviteter, netværk og fællesskab ved at samle borgere om interesser, tilhørsforhold og udfordringer,” siger Erling Jørgensen, præsident for Lions Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at komme i betragtning til donationen på 10.000 kroner opfordres alle foreninger og organisationer i Sønderborg Kommune til at indsende en kortfattet motivation. Den skal beskrive, hvorfor der ønskes en donation, og hvad pengene skal bruges til.

Motivationerne kan indsendes via mail til [email protected] fra i dag og frem til den 17. december 2023. Udover motivationen skal mailen indeholde foreningens eller organisationens navn, adresse samt kontaktpersonens mailadresse og telefonnummer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modtageren af donationen er blevet fundet og du kan se overrækkelsen her på SønderborgNYT TV.

Det med småt:

Beløbet kan ikke doneres til privatpersoner eller almindelig drift og skal gå til et alment formål eller til humanitært arbejde.
De indsendte motivationer kan blive offentliggjort på SønderborgNYT.
Den forening eller organisation, der får donationen, skal have mulighed for at sende en repræsentant til overrækkelsen den 19. december klokken 20:00 i Sønderborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...