Listetyve på spil i nattetimerne

11. september 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der er de seneste dage begået flere indbrud hos familier, mens de lå og passede nattesøvnen.

Natten til torsdag kom der en person ind i en lejlighed på Rådmandsløkken. Beboeren lå og sov, men hørte støj. Da beboeren råbte op, stak tyven af. Det eneste, beboeren nåede at se, var, at der var tale om en mand og han havde en lygte i hånden.

Der blev stjålet en Nokia mobiltelefon.

Torsdag morgen kl. 05:50 vågnede en familie på Rønhavegade ved, at familiens hund gøede . Ude i bryggerset stod en mand, der var gået ind ad den ulåste dør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Manden beskrives som ca. 30-45 år og af anden etnisk herkomst end dansk. Han stak af uden at få noget med sig.

Torsdag mellem kl. 11 og 17 blev et vinduet forsøgt brækket op i en villa på Gammel Brovej i Augustenborg. Vinduet holdt.

Natten til fredag mellem kl. 01:15 og 02:50 kom en tyv ind  i en lejlighed i Jørgensgård. Han pressede et vindue, der stod på klem, op. Da beboeren vågnede, var tyven over alle bjerge.

Det er ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

“Vidner har i løbet af natten set tre maskerede mænd luske rundt”, siger vicepolitikommisær Svend Erik Lassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de tidlige morgentimer blev der også begået indbrud på Slotsgade i Gråsten.

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...