Livestreamningforedrag om ‘Snedige bakterier*

16. oktober 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Bakterier er ikke bare små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation. På biblioteket i Sønderborg kan du tirsdag den 22. oktober høre om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier.

Arrangementet er en livestreaming af et offentligt foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet. Aftenens foredragsholdere er Rikke Louise Meyer, lektor i mikrobiologi og Lars Peter Nielsen, professor i mikrobiologi, skriver biblioteket i Sønderborg

Artiklen fortsætter under annoncen

Bakteriers beskedne størrelse gør at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede organismer. Men på samme måde som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. Kigger man nærmere på disse mikroorganismers liv, åbner der sig en verden hvor millioner af bakterier lever i organiserede samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.

Forskning i bakterier

Hør om de problemer som bakterier skaber for læger og patienter når det er nødvendigt for os at få indopereret implantater – fx tænder, knæ eller hofter. Hør også om hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget viser ny viden om hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

 

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...