Lizl Rand i Brecklings Bogcafé – vigtig viden til dem der kender en med angst

Lizl Rand. Pressefoto
Lizl Rand. Pressefoto
6. september 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lizl Rand, som besøger Brecklings Bogcafé i Sønderborghus søndag den 3. oktober klokken 15 fortæller på fængende vis om sit liv med angsten i rygsækken.

Det er nyttig viden, selvom den næppe popper op hos den, der pludselig rammes af at angstanfald.

”Jeg oplevede et panikanfald hjemme ved spisebordet. Jeg følte, jeg sad i en osteklokke ved bordet, hvor min daværende mand og datter også sad, siger Lizl Rand til de godt 50 mennesker, der havde sikret sig en plads”, siger Lizl Rand. Hun kunne slet ikke være i køkkenet og gik op i soveværelset for at finde ro, men det var som om vægge og loft var ved at vælte ned over hende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lizl Rand optræder scenevant og selvsikkert foran sit publikum. Der er ikke det mindste tegn på, at hun skulle have nogle problemer overhovedet. Og slet ikke, når man tænker på, at hun samtidig er succesfuld chefredaktør på hele tre månedsblade.

”Kan en succesfuld karrierekvinde have angst”, siger Lizl Rand, der har fået spørgsmålet flere gange. Det hurtige svar er et spørgsmålet:

Gør ondt at få en kniv i låret, når man har swimmingpool?

Lizl Rand er kommet langt med sig selv, siden angsten begyndte – og hun kan sagtens se, hvordan det hele hænger sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Lige siden jeg var lille, så har jeg lært, at jeg ikke er noget i mig selv, men alene i kraft af det, som jeg gør, siger hun. Det tog hende ikke lang tid at regne ud, hvordan opskriften på det perfekte liv skulle være.

”Jeg skulle være dygtig på jobbet, finde en flot mand, få et vidunderligt barn, et hus, en græsplæne og huske at bruge tandtråd”, siger Lizl Rand – og det gjorde hun så. Og alligevel blev hun ramt af angst. Ganske som hver femte dansker gør på et eller andet tidspunkt i sit liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dengang angsten kom ind i Lizl Rands liv opdagede hun hurtigt, hvordan tankerne kørte rundt med hende.

Angsten gjorde hendes liv til en overlevelses-safari. En pille eller en enkelt spids fra en snapseflaske og en Fishermanns pastil reddede hende gennem mange redaktionsmøder på Berlingske.

På avisen kunne hun jo ikke sige, hvordan hun havde det, for så blev hun dømt ude.

”Hvis ikke jeg var på toppen og præsterede, så fik jeg ikke forside-historierne”, siger Lizl Rand til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter et lægebesøg fik hun nogle piller, som hun skar over og tog en kvart, når hun følte, der kunne opstå situationer, hvor hun havde brug for ro.

”Det hjalp og jeg blev god til at takke pillerne for min succes og det er slet ikke godt, når ansvaret for ens succes lægges på en pille eller en øl”, siger hun. Og da hendes læge så ikke ville give hende flere uden at se hende i konsultationen blev hun nærmest angst for angsten.

”Jeg blev henvist til en psykolog, som jeg tog hen og fik en snak med. Han foreslog, jeg kom med i gruppeterapi og jeg sagde straks ja.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lizl Rand troppede op til gruppeterapien og psykologen sagde velkommen og bad hende sætte kaffe over ude i køkkenet.

”Så gik jeg derud og der stod nogle andre, som jeg snakkede lidt med, mens jeg glædede mig til at møde de skøre”, siger hun.

Og det skøre viste sig at være dem i køkkenet.

Ganske almindelige mennesker, der lever almindelige liv – ganske som hun selv. Tilfælles havde de angsten.

Lizl Rand er ude af sine angstanfald, men hun mener, at angsten altid vil være en del af hendes liv. Og derfor er hun rigtig omhyggelig med at passe godt på sig selv.

Hendes angst har hun fortalt om i sin bog og hun rejser rundt og fortæller om lidelsen.

”Det kan hjælpe andre, at jeg kommer og fortæller, at jeg kender angsten, at jeg ved, hvor svært det kan være at hente en liter skummetmælk især i myldretiden”, siger hun.

Og foredraget er krydret med små praktiske tricks, der kan bremse angstanfald og de er også beskrevet i bogen.

Har du angst – eller har en af dine nære det – så giver det rigtig god mening at dukke op i Sønderborghus den 3. oktober,

Billetter til 239 kroner bestilles på telefon 5249 6616 eller maildressen: [email protected]