Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke BIOS-redderes lønkrav

7. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Region Syddanmark har ad omveje hørt, at Lønmodtagernes Garantifond er begyndt at sende breve til de tidligere medarbejdere i BIOS.

I brevene afviser fonden at dække medarbejdernes lønkrav fra BIOS-tiden.

Region Syddanmark er ikke blevet kontaktet af garantifonden, men regionen garanterer, at redderne under alle omstændigheder får de penge, de har krav på.

Begrundelsen fra Lønmodtagernes Garantifond skulle angiveligt være, at regionsrådet dagen før konkursen har truffet beslutning om at arbejde for at hjemtage ambulancedriften i tilfælde af konkurs – og åbent har kommunikeret om det, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Yderligere skulle det være en begrundelse, at regionen aktivt har kommunikeret med medarbejdere mv. i forbindelse med konkursbegæringen.

“Regionsrådet har tidligere besluttet at dække medarbejdernes lønkrav, hvis Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker. Så det vil vi selvfølgelig gøre. Men vi er forundrede over garantifondens afgørelse – hvis det, vi har hørt, er sandt. Selvom regionsrådet dagen før konkursen traf politisk beslutning om at arbejde på at hjemtage ambulancedriften i tilfælde af konkurs, er hjemtagelsen først sket efter intense forhandlinger med såvel Rabobank/DLL som kuratellet efter selve konkursen. Jeg kan derfor ikke genkende billedet af, at det hele skulle være tilrettelagt på forhånd. Jeg håber, at Lønmodtagernes Garantifond også har gennemtænkt de politiske konsekvenser for fremtidige udbud”, siger regionsrådsrådsformand Stephamie Lose i pressemeddelelsen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...