Lørdag aften kan du hygge dig med C.V. Jørgensen Jam

9. december 2022 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag aften er der mulighed for at smutte en tur til koncert med CV Jørgensen JAM, som spiller i Æ Værksted i Augustenborg.

Undtagelsesvis vil der være en beskeden entré, som går til bandet”, siger værten i Æ Værksted, Lotte Thomsen.

“Bandet går på klokken 20 og traditionen tro er det sådan, at I selv skal tage forsyninger med, så husk at få en flaske vin eller pose øl under armen til en glad aften”.

C.V. Jørgensen Jam spiller en masse af de gode C.V. Jørgensen-sange. Bandet består af Michael Moldt: Vokal og guitar. Søren Aagesen: Guitar. Ulrik Andersen: Bas. Kenneth Paulsen Grøndahl: Keys og Jim Lorenzen: Trommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“C.V. Jørgensen Jam startede på en lidt pudsig måde og det var Ulrik Andersen, som havde skrevet en C.V. Jørgensen-musical og han spurgte om jeg ville tage rollen som C.V. Jørgensen”, har Michael Moldt tidligere sagt til SønderborgNYT.

Han fortalte, at der blev øvet en del på Det Lille Teater i Aabenraa og samtidig ventede gruppen på, at CV Jørgensen gav tilladelse til, at de lavede musicalen.

“Der gik lang tid uden vi hørte noget fra C.V. Jørgensen, så vi blev enige om bare at tage ud og synge hans sange. Det skal der nemlig ikke tilladelse til”, sagde Michael Moldt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og forresten har C.V. Jørgensen i mellemtiden givet grønt lys for Ulrik Andersens musical, som kommer i løbet af foråret”.

Du finder en billet på Billetto.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...