På lørdag fejres Øllets Dag. og der byder Lokalforeningen af Danske Ølentusiaster til Beerwalk Sønderborg og man kan på egen hånd finde spændende smagsprøver på gode ølsteder i Sønderborg.
Beerwalk Sønderborg er en guidet tur rundt i centrum fra kl 12:30 til cirka kl 16:30, skriver foreningen for ølglade mennesker.
Man mødes i gården hos Wohlenberg kl 12:30. Herefter går turen til Æ Bræt, Kislings, SKAAL og Fox and Hounds. Alle fem steder bydes der på spændende smagsprøver. Du behøver hverken at være øl-nørd eller hjemmebrygger for at være med. Du skal blot være en smule tørstig og nysgerrig på at smage noget øl.
Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op foran Wohlenberg kl 12:30. Deltagelse er gratis, men du skal betale for smagsprøverne undervejs. Prisen ligger typisk mellem 15 og 25 kroner afhængigt af øltypen og størrelsen på glasset.
Ølentusiasterne byder særligt velkommen til Æ Bræt, der er med for første gang.
“Vi er med, fordi vi gerne vil vise, vi også har gode specialøl. Blandt andre fra Too Old to Die Young”, siger serveringsmedarbejderen fra Æ Bræt til SønderborgNYT.
Vil man – eventuelt sammen med sin tørstige kollega, kammerat eller nabo – gå opdagelse på egen hånd, er det også muligt.
Fra kl 10 til 17 kan du få gode øltilbud hos de fem ølsteder, der markerer Øllet Dag.
Kl. 10 – 14 Wohlenberg
Kl. 13 – 16 Æ Bræt
Kl. 14 – 17 Kislings
Kl. 15 – 16 SKAAL
Kl. 11:30 – 17 Fox and Hounds