Lørdag var der et par timers Sjov & Musik

Benny Rehder på scenen på Rønhaveplads. Foto: Ole Kæhler
Benny Rehder på scenen på Rønhaveplads. Foto: Ole Kæhler
29. juli 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag var der igen Sjov & Musik – og Martin Michael Jakobsen havde sat et interessant program sammen, hvor de mennesker, der nød fællesskabet på Rønhaveplads, ud over at høre Martin Michael Jakobsen og Carina Sanddahl, lagde ører til Benny Rehder og Antonio Vanderas.

“Benny Rehder er professionel musiker og har turneret rundt i Europa med bandet Johnny Horsepower, et trio, der udelukkende spiller Johnny Cash-numre”, siger Martin Michael Jakobsen, der er initiativtager til Musik & Sjov.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg vil gerne give folk noget, de kan samles om”, siger han og med de to gæstemusikere bød han på noget, som vi ikke plejer at høre, når der er gratis musik i byen.

Benny Rehder spillede gratis til Sjov & Musik og det samme gjorde Antonio Vanderas. Martin Michael Jakobsen har sikret, at de musikere, som spiller til Musik & Sjov får dækket en del af deres udgifter og det har han ved at sælge nogle af sine malerier, fået lavet t-shirts og der er kommet støtte gennem donationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er mere Sjov & Musik næste lørdag

Underholdningen flytter næste lørdag i Kongevejsparken og starter klokken 13 med, at Martin Michael Jakobsen spiller et medley med Troels Trier og Røde Mor, et med Danseorkestret og egen musik.

Herefter får han følgeskab på scenen af Carina Sanddahl, der synger for til fællessang med kendte Kim Larsen-sange.

Rapperen Cosmo fra Nordborg og rapperen Logej G kommer også.

”Dagens hovednavn bliver Lonnie Strøm fra Nordborg, som har haft musikken ind fra barnsben og har spillet i pigegarden i Gladsaxe. Hun har sunget i flere kopibands og er nu ambassadør for en karaoke-app, hvor man kan ’duette’ og mødes via telefonen”, siger Martin Michael Jakobsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lonnie Strøm fløjter El Pasa Condor og synger kendte klassikere sammen med gæsten Sus, der også er fra Nordals.

Cool SunShine & Marvers Sofa Jam runder eftermiddagen af med musik og de deler blomster ud til dem, der har nydt et par timers fællesskab og underholdning.

Du kan SE BILLEDER HER.