Lokale foreninger og initiativer får del i Norlys-millionerne – se listen her

Syddansk Universitet er blandt dem der har fået støtte fra Norlys

Syddansk Universitet er blandt dem der har fået støtte fra Norlys

6. april 2025 Frivillige Skrevet af: Michael Kjær

Norlys Vækstpulje har i årets første uddelingsrunde uddelt hele 21,5 millioner kroner til 369 forskellige projekter og flere lokale ildsjæle i Sønderborg har modtaget støtte til en række alsidige og lokalt forankrede projekter og her kan du se nogle af de lokale projekter der har fået støtte.

Mikrobageriet Stengers Surdej har modtaget 100.000 kroner til at etablere et socialt ansvarligt og bæredygtigt bageri, mens Syddansk Universitet ligeledes har modtaget 100.000 kroner til et testsystem, der skal understøtte grøn energiforskning. Flere lokale foreninger er også blevet styrket:

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Billard Club har fået 93.429 kroner til at udvide klubbens aktiviteter, Sønderborg Krolfklub har fået 49.746 kroner til en ny elektrisk plæneklipper, og Sønderborg Floorball Club har modtaget 29.500 kroner til at gøre sporten mere tilgængelig for flere.

Derudover har Lokalhistorisk Forening for Sundeved modtaget 36.250 kroner til nye konferencestole til arkivets lokaler, mens Ornitologisk Forening for Als og Sundeved har fået 46.470 kroner til at bruge droneteknologi til overvågning og registrering af ynglefugle i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Broager har Vemmingbund Landsbylaug modtaget 92.500 kroner til at skabe et inkluderende fællesskab omkring stranden, og Skelde Gymnastikforening har fået 41.242 kroner til varmepumper i omklædningsrummene.

På Nordals er Nordals Skyttekreds blevet tildelt 38.000 kroner til nye rifler, mens Nord-Als Svømmeklub har modtaget 50.000 kroner til aquafitness-trampoliner, der skal styrke motionstilbuddene for lokalsamfundet.

I Augustenborg har Skibslaget Sebbe Als fået 7.500 kroner til nyt tovværk til de historiske skibe, og Hertugbyens Ridecenter har modtaget 37.500 kroner til etablering af en ny agilitybane til hestens og rytternes glæde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se en samlet liste over alle de projekter der har fået støtte i denne runde på Nordlys Hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...