Lokalt samarbejde tænder for drømme om smart tøj og ferierejser

25. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag var tøjbutikken Guldhammer fra Høruphav på besøg hos Alsie Express, hvor de brugte et af de sorte fly som baggrund til en række videooptagelser, hvor der blev vist tøj frem.

“Vi tænkte, at forår, smart tøj og ferierejser hænger fint sammen, så det er jo dejligt, at vi fik lov til at komme ind i lufthavnen”, siger Susan Guldhammer til SønderborgNYT.

Lokale hjælper lokale

“Det er alletiders for Alsie Express, at der laves mode-optagelser med vores fly i billedet. Og vi alle længes jo efter at få nyt tøj, pakke det i kufferten og rejse ud. Og det må meget gerne være med Alsie Express til Bornholm”, siger Lone M. Koch, der er bestyrelsesformand i Alsie Express.

Guldhammers videooptagelser vises i små bidder på de sociale medier.

“Vi har igennem lang tid brugt de sociale medier, når vi vil vise tøj og andet fra butikken. Og det virker for os”, siger Susan Guldhammer.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...