Louis Nielsen opfordrer alle til at huske synstesten – lige nu er det gratis

14. december 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Alt for mange mennesker i Sønderborg dropper synstesten.

Mindst 50 procent af alle synstab i Danmark kunne undgås, hvis danskerne kom afsted til en øjenundersøgelse hos deres optiker eller øjenlæge.

Derfor opfordrer Louis Nielsen nu alle i byen til at få undersøgt deres syn – ganske gratis.

I resten af december og frem til den 6. januar tilbyder Louis Nielsen nemlig gratis synstest med sundhedstjek, hvor optikeren ikke blot undersøger synsevnen, men desuden undersøger øjnenes generelle sundhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Louis Nielsen i en pressemeddelelse.

“Vi håber, at en gratis synstest med sundhedstjek kan få flere til at få undersøgt deres øjne. Der er stadig mange, der aldrig har fået undersøgt deres syn eller ikke får en undersøgelse af synet regelmæssigt, og det kan have negative varige konsekvenser, hvis man ikke fanger synsnedsættelse eller symptomer på øjensygdomme tidligt i forløbet”, fortæller Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er optisk konsulent og rådgiver hos Louis Nielsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Chefoptiker Sebastian Parada bakker op og understreger, at det faktisk kan betale sig at sætte tid af til en synstest. I Louis Nielsen er der nemlig på nuværende tidspunkt flere end 200 dokumenterede patientsager, hvor en optiker har afdækket syns- eller endda livstruende sygdomstilstande hos en person i forbindelse med sundhedstjek af øjnene.

Nyt øjenlægenetværk er lig med hurtig behandling

I de fleste tilfælde oplever chefoptiker Sebastian Parada, at patientens øjne er sunde og raske, men skulle der være symptomer på øjensygdomme, sender Louis Nielsen billederne videre til kædens nye netværk af uafhængige øjenlæger fra universitetshospitaler, som hjælper med at vurdere sagen og med at få patienten hurtigt videre til praktiserende øjenlæge, hvis det er nødvendigt.