LykkeLigaens håndboldspillere slog sig løs i en gang beach-håndbold

29. april 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag var LykkeLigaens håndspillere på besøg på Idrætshøjskolen i Sønderborg, hvor højskoleeleverne var tovholdere på en lille håndboldturnering.

“De skal ikke spille en indensdørs håndboldbane, som de er vant til, så jeg er spændt på, hvordan de tager det, når de opdager de skal spille på sand ligesom beach-volleyboldspillere gør”, sagde højskoleforstander Michael Willemar til SønderborgNYT, inden alle Lykkeliga-spillerne kom.

Artiklen fortsætter under annoncen

Heldigvis syntes spillerne det var sjovt, selvom de lige brugte lidt tid på at vænne sig til, at det er helt håbløst at drible på sand.

LykkeLiga er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier. Krumtappen er etablering og forening af lokale håndboldhold for børn mellem 5 og 16 år. Holdene danner ramme om en helt ny måde at skabe netværk for børn og familier på og udenfor banen.

Starten på LykkeLiga lå egentlig lige for. Rikke Nielsen manglede et håndboldhold til datteren Magda, som har downs syndrom. Der fandtes simpelthen ikke håndbold for børn som hende. Derfor startede Rikke holdet selv. Efter få uger spillede 40 udviklingshandicappede børn håndbold i Gistrup.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter bare seks måneder kulminerede interessen, da Rikke Nielsen blev kåret til ‘Årets forbillede’ til DRs store sportsgalla i Boxen i Herning.

Med navnet LykkeLiga gik Rikke Nielsen i pressen og proklamerede, at nu skulle succesen fra Aalborg spredes til hele landet. Samtidig dannede hun ‘Den selvejende institution LykkeLiga’ – en organisationsform, som skulle sikre fri bevægelighed og stå imod det bureaukrati, som ofte hersker i både sports- og handicapverdenen.

Forældre og ildsjæle fra hele landet tog kontakt og ville starte hold. Samtidig voksede LykkeLiga som historie og brand – i dag er der omkring omkring 1200 spillere fordelt på 70 hold i hele Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...