Lys på med Ludvig – skal lære børn at huske cykellygter og reflekser

30. oktober 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Det kan få fatale følger, hvis bilister ikke kan se en cyklist i mørket. Men mange børn ved ikke, hvor svært det er at se en person, der cykler uden lys og reflekser. Når vi skal hjem fra skole og arbejde, er det meget mørkere end før weekenden. Det skyldes, at uret søndag er stillet en time tilbage – og inden længe er dagen så kort, at man skal have lygter på cyklen både til og fra skole.

Derfor laver kommunen i samarbejde med Cyklistforbundet og Lærerstandens Brandforsikring kampagnen “Lys på med Ludvig”, der henvender sig til både forældre og til skoler. Kampagnen skal lære børnene at passe på sig selv i vintermørket og fortælle dem, hvor vigtigt det er, at de bruger gode cykellygter og reflekser. Ifølge lygteloven skal der være lys på cyklen fra solnedgang til solopgang og i usigtbart vejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 4. klasse begynder mange børn at cykle til skole på egen hånd. Så det er lige i den alder, vi skal gøre børnene til cyklister, der passer på sig selv og som en naturlig handling tænder cykellygten og tager reflekser på, når de skal af sted i den mørke tid”, siger Erik Lorenzen, der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i en pressemeddelelse.

Erik Lorenzen og hans byrådskollega, Helge Larsen, der er formand for sundhedsudvalget, har valgt at være aktive i kampagnen for at få børnene til at bruge lygter og reflekser i trafikken. De tager således ud på et par skoler onsdag morgen, den 1. november, fra kl. 7.40 til 8.00, hvor de deler reflekser ud til børnene på henholdsvis Broager Skole og Nørreskovskolen i Guderup.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På Nørreskovskolen sætter vi samtidig spot på sundheden, idet elevrådet er klar sammen med mig og deler en sund bolle og et stykke frugt ud. Bollerne har eleverne selv bagt, mens frugten er sponseret. På den måde sikrer vi, at børnene får et sund morgenmåltid den dag”, siger Helge Larsen og glæder sig over, at elevrådet har været fremme i skoene og spottet muligheden for dobbelt fokus på gode indsatser.

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...