Lyskoncert i Sct. Marie Kirke markerer Danmarks Befrielse

Sønderjysk Pigekor og Drengekor synger for friheden i Sønderborg

Foto: Flemming Nissen

Sønderjysk Pigekor og Drengekor synger for friheden i Sønderborg

Foto: Flemming Nissen

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderjysk Pigekor og Drengekor markerer Danmarks Befrielse med lyskoncert. Det sker mandag den 4. maj i Sct. Marie Kirke i Sønderborg.

Traditionen tro synger Sønderjysk Pigekor og Drengekor lyskoncert for at markere Danmarks Befrielse. Det er juniorkoret og Koncertkoret med i alt 90 sangere i alderen 9-21 år, der synger et bredt repertoire af både dansk og international kormusik.

”Koncerten sætter fokus på lyset og på den fred og frihed, som burde være en selvfølge for alle mennesker på jorden. I en tid hvor en urolig verdensorden præger os alle, er det et privilegium at kunne give publikum en smuk og sanselig oplevelse i det flotte kirkerum”, fortæller dirigenterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten dirigeres af Ida Hymøller og Mette Rasmussen og akkompagneres af Stine Möglich, og der bliver plads til både korsang og fællessang. Aftenens udvalg af sange vil være præget af Koncertkorets nylige tur til Florida og Juniorkorets kommende deltagelse i World Choir Games i Helsingborg.

Lyskoncerten finder sted mandag den 4. maj 2026 klokken 19:30 i Sct. Marie Kirke i Sønderborg. Billetter kan købes via kirkens hjemmeside, og hvis der er flere tilbage, sælges de i døren på dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

16. juni 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Musikalsk fredagsbar skyder sommeren i gang i Gråsten

16. juni 2026 DET SKER

Kultur i Gråsten gentager succesen og inviterer til fredagsbar med godt selskab, nabosnak og hyggelig stemning tre gange hen over sommeren. Det sker første gang fredag den 19. juni ved Ahlmannsparken i Gråsten. Den første fredagsbar kan også kaldes en musikbar, når Claus Brink Christensen, der blandt andet er kendt fra gruppen ViceVersa, kommer forbi […]

Læs mere...