Lystfiskerformand: Stop bundtrawl i alle fjorde – ikke kun Flensborg Fjord

Forbud mod bundtrawl – men hvad med Augustenborg og Als Fjord?

Forbud mod bundtrawl – men hvad med Augustenborg og Als Fjord?

9. marts 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Regeringen har endelig reageret på den massive kritik af bundtrawl i de danske farvande, men ifølge Kim Hermann, formand for Syddanske Lystfiskere, er der stadig store ubesvarede spørgsmål.

“Det er glædeligt, at politikerne endelig har fået øjnene op for problemet, men vi mangler et klart svar på, om forbuddet også gælder Augustenborg Fjord og Als Fjord – eller om det kun er Flensborg Fjord, der bliver beskyttet”, siger han til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis forbuddet kun gælder Flensborg Fjord, mener han, at det ikke løser problemet – men blot flytter det.

“I så fald sejler muslingefiskerne jo bare nogle få sømil væk og fortsætter deres ødelæggende fiskeri i andre dele af området. Det er uholdbart”, fastslår Kim Hermann der også påpeger, at der allerede findes lovgivning, som burde gøre det ulovligt at fiske med bundtrawl i de pågældende områder:

“Ifølge Trawlbekendtgørelsen er bundtrawl forbudt inden for tre sømil fra kysten for skibe med en motorkraft over 130,5 kW. Skibet Thyra (HO 6) har 221 kW, og hele den indre del af Flensborg Fjord, Augustenborg Fjord, Alssund og Als Fjord ligger inden for denne grænse. Muslingeskrab burde også være omfattet og dermed ulovligt, men alligevel fortsætter fiskeriet”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Kim Hermann burde problemet derfor kunne løses allerede nu ved håndhævelse af eksisterende regler i stedet for at vente på indførelse af nye.

“Vi kan ikke bare blive ved med at vente. Hvis myndighederne håndhævede loven, som den er i dag, burde al bundtrawl allerede være stoppet. Hvorfor bliver det ikke håndhævet? Hvorfor får fiskerne lov til at fortsætte?”, siger Kim Hermann, formand for Syddanske Lystfiskere, til SønderborgNYT.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...